Annonce
AC Horsens

AC Horsens' matchvinder: Forløsning oven på frustrationer

Nicolai Brock-Madsen blev den store helt for AC Horsens med sin scoring til 2-1 i det 95. minut. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix


Horsens: AC Horsens' angriber Nicolai Brock-Madsen har ikke været tilfreds med sig selv i de første kampe i 2021. Han har brugt mange kræfter i holdets tjeneste primært i forhold til det defensive, og det har kostet foran modstandernes mål.

Træner Jens Berthel Askou har oven i sat angriberen ud på bænken i de to seneste kampe, og det har ikke gjort humøret bedre hos angriberen.

- Jeg har været mega skuffet over at skulle side ude, men sådan er gamet. Vi har haft svært ved at lave mål, og så er det logisk at pilen peger på angriberen, siger Nicolai Brock-Madsen.

Mod AaB kom han på banen med en halv time igen, og i det 95. minut scorede han sejrsmålet til 2-1, da han stod på rette sted i rette tid på kampens sidste angreb.

- Jeg nåede at ærgre mig, over AaB's udligning i det 91. minut, men omvendt tænkte vi også bare på at komme fremad og jagte en eventuel sidste mulighed, siger Nicolai Brock-Madsen.

Stemningen i omklædningsrummet var euforisk oven på den første sejr i 2021.

- AaB's udligning gjorde ondt, men at vi alligevel kunne vende det til en sejr viser, at vi bliver ved med at løfte os. Vi har en meget stor vindermentalitet. Jeg ved godt, at vi ikke har vindermentalitet på grund af vundne kampe, men vi bliver ved med at investere i at vinde. Den tro er meget stor i truppen, siger Nicolai Brock-Madsen







Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Skuddræbt kvindes kolleger i mindeord: Vi savner hendes hjertevarme, smil, latter og dejlige humor

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Annonce