Annonce
AC Horsens

AC Horsens laver kort aftale med AGF-talent

Jonas Dal skal frem til årsskiftet se Jacob Trenskow an med henblik på en eventuelt længere aftale. Foto: Mads Dalegaard
Annonce

Horsens:  AC Horsens vil gerne have en lille håndfuld udviklingsspillere tilknyttet førsteholdstruppen.  I forvejen er har to af klubbens egne talenter en lignende status. Det drejer sig om Mathias Madsen og David Kruse.

De bliver nu supplerat af 19-årige Jacob Trenskow. Han har været til prøvetræning i lidt over en uge, og han har gjort det så overbevisende, at han er blevet udstyret med en kontrakt frem til årsskiftet.

Jacob Trenskow begyndte at spille fodbold i BMI og skiftede til AGF som 11-årig, og han har spillet i AGF frem til august i år.

Han var til prøvetræning i FC Fredericia i en uge under Jonas Dal, og da cheftræneren skiftede til AC Horsens, forsøgte Trenskow at spille sig til en kontrakt i Horsens.

Jonas Dal har altså set en del til Jacob Trenskow, og han ser frem til samarbejdet.

- Jacob Trenskow er en talentfuld spiller med et stort potentiale. Han er dygtig på og med bolden, god i mellemrummene og i vendingerne, og så er han svær at tage bolden fra. Han har et fantastisk venstreben og et fint overblik, men han har selvfølgelig også ting, han skal udvikle yderligere, inden han bliver superligaspiller. Vi håber på, at det kommer hen over det næste stykke tid, så vi kan forlænge kontrakten, siger Jonas Dal i en pressemeddelelse.

Sports- og talentchef Niels Erik Søndergård ser spændende perspektiver i Jacob Trenskow.

- Vi har fået rigtig gode referencer på Jacob Trenskow, og han har leveret et fint indtryk via sine præstationer på træningsbanen, så han har bestemt været et positivt bekendtskab, siger Niels Erik Søndergård.

Jacob Trenskow kan i kraft af sin alder stadig spille med på AC Horsens' U19-hold. Han vil også kunne få kamptræning via reserveholdsturneringen eller på HFS' danmarksseriehold.

Annonce
Annonce
Horsens

Flot comeback blev ikke belønnet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce