Annonce
AC Horsens

AC Horsens intensiverer spillerjagt

Jonas Borring fik søndag ophævet sin kontrakt med AC Horsens, så nu tæller førsteholdstruppen kun 18 markspillere. Foto: Ole Nielsen
18 markspillere er for lidt. Offensiven skal styrkes, inden transfervinduet lukker.

Horsens: AC Horsens har i løbet af de seneste dage sagt farvel til Thomas Kortegaard og Jonas Borring. Det betyder, at førsteholdstruppen efter næste mandag, hvor Thomas Kortegaard officielt slutter sin karriere, er nede på 18 markspillere.

- Det bliver nemmere og nemmere at udtage truppen til kampene, smiler manager Bo Henriksen.

I den mere alvorlige del handler det om, at AC Horsens lige nu er yderst sårbar over for skader og karantæner.

- Vi er ikke så brede, som vi ønsker, så vi skal have noget ind. Vi kigger efter noget offensivt til kanten eller en angriber, siger Bo Henriksen.

Han har fået frigivet nogle lønkroner i forbindelse med salget af Sivert Heltne Nilsen, udlejningen af Kasper Junker og senest Jonas Borrings kontrakt, der blev ophævet.

- Vi har ikke masser af penge, men det må gerne være spillere, der kan gå ind i vores startopstilling. Vi må se på, hvad der byder sig af muligheder i slutningen af transfervinduet, siger Bo Henriksen.

- Vores erfaringer viser, at det ikke kun handler om at have den største pengepung. Vi skal have ærgerrige spillere, og det hænger ikke nødvendigvis sammen med, at de koster en milliard, som Bo Henriksen formulerer det.

Annonce
Forsiden netop nu
Odder

Digt, drama og dokumentar på Egmont Højskolen: Kunst kan lære unge at blive hørt

Annonce