Annonce
AC Horsens

AC Horsens forlænger med Nymann

Peter Nymann spiller også i AC Horsens i næste sæson. Den 36-årige back har indtil nu spillet 99 kampe for klubben. Foto: Ole Nielsen
Den 36-årige back tager en sæson mere i gult. AC Horsens taler fremtid med Nicolai Brock-Madsen.

Horsens: Oven på, at AC Horsens sikrede sig en ny sæson i Superligaen, har klubben taget hul på at tale kontrakter med den stribe af spillere, der havde udløb til sommer, og det tog ikke lang tid at tale færdig med Peter Nymann.

Den rutinerede back, der har også har været brugt på kanten, har skrevet under på en ny et-årig aftale.

- Han ville gerne have haft fire år, men vi blev hurtigt enig om et enkelt, smiler manager Bo Henriksen.

Som Peter Nymann har spillet i denne sæson, har han heller ikke lignet en spiller, der er på vej på fodboldpension.

Når man gennemgår statistikken for sæsonen 2018/2019 er Peter Nymann den AC Horsens-spiller, der har haft flest minutter i Superligaen. 2563 minutter er det blevet til fordelt på 33 kampe. Peter Nymann var ikke med i den ene af puljekampene mod Vejle Boldklub, ellers har han været i aktion i alle andre. 32 kampe har været fra start og en enkelt som indskifter. Det er blevet til to mål og tre assists fra hans fødder.

Kampen mod Vendsyssel var opgør nummer 99 for AC Horsens, så Peter Nymann runder de magiske 100 kampe i første runde af den nye sæson. Hvis han kommer i aktion senere end den 29. november vil han også kunne prale af at være den ældste spiller, der har optrådt på AC Horsens' superligahold.

Annonce

Dialog med angriber

Nicolai Brock-Madsen har også kontraktudløb med udgangen af juni. Han har også været forbi managerens kontor for at tale om fremtiden.

- Han fik en skidt start med skader, men i vores sidste kampe har han i den grad været en håndfuld for vores modstandere, så vi taler med ham om en ny kontrakt, siger Bo Henriksen.

Han vil også gerne have Søren Reese med til næste sæson. Stopperen har været lejet i FC Midtjylland, men her er meldingen i første omgang negativ i forhold til en ny udlejning.

- Søren Reese har været en god spiller for os, men FC Midtjylland vil have ham tilbage, og det er klubben jo i sin gode ret til, siger Bo Henriksen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens For abonnenter

Wengel rejste fra Melbourne til Horsens: Det var den mest syrede tur

Annonce