Annonce
AC Horsens

AC Horsens beholder Ayo Okosun i foråret 2020

Ayo Okosun er den spiller i Superligaen, der har vundet suverænt flest hovedstødsdueller i efterårssæsonen. Foto:Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Første aktion i Bo Henriksens plan for foråret 2020 er faldet på plads med forlængelsen af den lange midtbanespiller.
Annonce

Horsens: Første aktion af Bo Henriksens plan for foråret 2020 er faldet på plads med, at det er lykkedes at forlænge lejeaftalen med Ayo Okosun frem til sommeren 2020.

I august forstærkede AC Horsens truppen markant ved at leje Ayo Okosun i FC Midtjylland frem til årsskiftet, og nu er brikkerne faldet på plads, så Okosun bliver i AC Horsens på et lejeophold resten af sæsonen.

Der er ikke de store perspektiver i at tage tilbage til FC Midtjylland, hvor Brian Priskes tropper styrer mod det danske mesterskab med et fasttømret hold, hvor chancen for en stamplads ville være begrænset for Ayo Okosun.

Ved at forlænge med AC Horsens til sommer får han i stedet mulighed for at vælge sin fremtid til sommer, evt. med en klub i udlandet.

Ayo Okosun var en god signing for AC Horsens tilbage i 2017/2018-sæsonen, da han blev købt fri af Vendsyssel FF, og han blev kåret til årets spiller.

Han har igen i denne sæson vist sine store kvaliteter i den gule trøje, og manager Bo Henriksen er begejstret for, at Okosun har valgt at blive i AC Horsens.

- Det er et scoop for os, at Ayo har valgt at fortsætte i AC Horsens. Han har været fremragende for os igen denne gang, og han bliver kun bedre og bedre, som sæsonen skrider frem.

- Den måske altafgørende faktor for, at han har valgt at blive er, at vi har skabt en god atmosfære, kultur og miljø, så vi kan præstere på allerhøjeste niveau, og det har han lyst til at være en del af.

- Vi kender alle hans fodboldmæssige kvaliteter, og der er ingen tvivl om, at vi nu har fået endnu bedre mulighed for at indfri vores målsætning om at overleve i 3F Superligaen, forklarer Bo Henriksen.

Annonce

Fysisk overskud

Ayo Okosun er glad for at være en del af AC Horsens, hvor han trives på og uden for banen.

- Det giver mest mening for mig at fortsætte i AC Horsens, for jeg har det godt i klubben og har spillet en masse i efteråret, og det er det, jeg vil, for jeg skal fortsætte med at udvikle mig.

- At jeg nu får fast spilletid betyder, at jeg igen har fysisk overskud og føler mig tilpas på banen, og det giver mig de bedste forudsætninger for at præstere på højeste niveau.

- Det har været dejligt at komme tilbage til AC Horsens, for vi har en god gruppe gutter, der gør det nemt at falde til, fortæller Ayo Okosun.

Ayo Okosun er suverænt den spiller, der har vundet flest hovedstødsdueller i Superligaen i efteråret 2019. Der er stor afstand ned til de næstbedste.

Han spillede bl.a. i AB, Nordsjælland og Vendsyssel, inden han kom til Horsens, og han var med på Vendsyssels hold i den første af de to op- og nedrykningskampe, hvor AC spillede 0-0 i Horsens og vandt returkampen i Hjørring med 3-1. Ayo Okosun var dog kun med i den ene af de to kampe, 0-0 kampen i Horsens.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Forældre testet positive for Covid-19: Skole opfordrer kammerater til at blive hjemme

Annonce