Annonce
Sport

AC har masser af øl og pølser i over- skud

FODBOLD - Den aflyste pokalkvartfinale mellem AC Horsens og Vejle i går kommer til at koste for AC Horsens.

- Vi har bundet mange lønkroner i forberedelserne til kampen. Selv om vi har sørget for at have små lagre, står vi alligevel med mange liter øl, som ikke kan holde sig, og som vi bliver nødt til at destruere, siger AC Horsens' direktør Henrik Ravn, der heller ikke kommer til at mangle pølser hverken ristede eller røde. Når man forventer op mod 4000 tilskuere, skal der trods alt købes en del ind.

- Vi får et tab her og nu, men kampen bliver rykket frem til foråret, og på det tidspunkt er vejret bedre. Det kan give endnu flere tilskuere, og på den måde kan vi måske tjene det tabte ind igen, siger Henrik Ravn.

Det meste sandsynlige spilletidspunkt for den udskudte kvartfinale bliver weekenden den 15.-16. marts - ugen inden 1. division bliver genoptaget med en kamp mellem netop AC Horsens og Vejle. Den kamp er programsat til søndag den 23. marts, men der er stor chance for, at lokalopgøret bliver udpeget til tv-transmission og bliver rykket frem til torsdag den 20. marts.
FOTO: MORTEN PAPE
Kan du komme med et bedre forslag til, hvad AC Horsens skal gøre med overskuddet af øl og pølser? Skriv en kommentar nedenfor - du skal være logget på facebook for at kommentere.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Håndværk og håndmadder giver smør på brødet: Otte nye regnskaber fra lokale firmaer

Annonce