Annonce
AC Horsens

AC-anfører har sat holdkammerat på plads

Hallur Hansson er tilbage i Horsens, efter han har tilbragt det meste af corona-pausen på Færøerne. Foto: Frank Hove.
Hallur Hansson løb sin egen bip-test efter et ophold på Færøerne og satte sig igen på tronen som den mest løbestærke AC-spiller.
Annonce

Horsens: Louka Prip var med rette godt tilfreds, da AC Horsens på den første træningsdag efter corona-pausen gennemførte en biptest for at få et overblik over spillertruppens form. Han var den mest udholdende og fik et klart bevis på, at arbejdsindsatsen i fodboldpausen havde båret frugt.

Man anfører Hallur Hansson manglede. Han har opholdt sig på Færøerne det meste af corona-pausen efter aftale med manager Bo Henriksen. Han måtte vente på et fly, så han kunne komme retur til Horsens, da træningen blev genoptaget.

Nu er han tilbage, og mens holdkammeraterne kiggede på, måtte han også gennem den obligatoriske biptest.

- Og jeg løb det bedste, jeg nogensinde har gjort i en test, så Louka Prip er blevet sat på plads, smiler Hallur Hansson.

Han plejer at være den mest løbestærke spiller i AC Horsens' trup, så det var ikke mange dage, at Louka Prip fik lov til at sidde på tronen.

Som alle andre har Hallur Hansson savnet den daglige rutine med træning og kampe.

- Det er en forløsning at være i gang igen. Jeg har aldrig prøvet have så lang en pause fra fodbolden, siger Hallur Hansson.

Annonce

Ens for alle

De kommende uger kommer til at handle om forberedelse frem mod den første kamp 1. juni mod FC Midtjylland.

- Der er lagt op til, at vi får god tid mellem de første kampe, så det skal nok gå. Det bliver ens for alle, men det bliver først, når vi kommer til at spille kampe, at vi kan se, om det har gjort en forskel, at nogle har trænet mere end andre, siger midtbanespilleren.

Han vil ikke give de første svære kampe mod FC Midtjylland og Brøndby et præg af træningskampe.

- Det er to meget svære kampe. Jeg har endnu aldrig prøve at få point i en kamp mod FC Midtjylland hverken hjemme eller ude, men der bliver ikke tale om, at vi skal bruge kampe som forberedelse. Når vi står i omklædningsrummet, eller hvor vi kommer til at stå lige inden kampstart, så vil vi vinde og gå efter point, som vi altid gør, siger Hallur Hansson.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce