Annonce
Alarm 112

Århusiansk rapper forblødte efter to skud ved væddeløbsbane

Drabet fandt sted ved en grusparkeringsplads ved Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus 22. juli 2020 kort efter klokken 19. Det skete på et offentligt tilgængeligt område, og det er efter anklagerens vurdering et skærpende element i sagen. (Genrefoto). Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Fejlslagen hashhandel førte ifølge anklager til makabert drab ved væddeløbsbane i Aarhus sidste sommer.

Det var en fejlslagen handel med 50 kilo hash, der medførte, at en 25-årig aarhusiansk rapmusiker sidste sommer blev dræbt af to skud ved Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus.

Det mener specialanklager Birgitte Ernst, Østjyllands Politi, der onsdag i Retten i Aarhus har gjort rede for anklagemyndighedens syn på drabet.

Den afdøde - Abukar Hassan Ali - var kendt i det aarhusianske rapmusikmiljø under kunstnernavnet Shmur.

Annonce

En 42-årig mand er tiltalt for at have affyret to skud, der ramte offeret i henholdsvis brystet og i ryggen.

Våbnet var ifølge politiets undersøgelse en halvautomatisk 9 millimeter pistol af mærket Glock 9.

Dødsårsagen var ifølge anklageren forblødning. Drabet skete ifølge specialanklageren under særdeles makabre omstændigheder.

Den aarhusianske rapper døde ikke øjeblikkeligt.

Han slæbte sig ifølge anklageren afsted hen over grusparkeringspladsen ved væddeløbsbanen.

Et af de to skud kan ifølge anklageren være afgivet på en meters afstand fra sideruden på den mistænkte gerningsmands Jeep Cherokee.

En borger, der befandt sig nær gerningsstedet, slog alarm til politiet. Der blev iværksat genoplivning, men mandens liv stod ikke til at redde.

Ifølge anklageren var den aarhusianske rapmusiker sælger af hashen til en samlet værdi af 1,8 millioner kroner.

Den drabstiltalte erkender, at han løsnede to skud, der kan have ramt den 25-årige.

Men det skete i selvforsvar, har han forklaret.

Den 42-årige, der er hashhandler i København, har forklaret, at han havde aftalt at møde op på stedet for at afhente 50 kilo hash.

Han havde medbragt 1,8 millioner kroner i to bæreposer, der befandt sig i Jeepen.

Men der skete ifølge den tiltalte noget uventet.

To andre biler dukkede op på stedet, og en mand begyndte umotiveret at skyde efter den tiltalte, har den 42-årige forklaret.

Da den 26-årige rapmusiker nærmer sig Jeep'en og begynder at skyde, griber den 42-årige sin medbragte pistol.

- Jeg troede, han skulle til at likvidere mig. Jeg troede endda, jeg var ramt, siger den drabstiltalte i retten.

Han beskriver episoden som kaotisk og panisk. Han affyrer to skud ud gennem sideruden på bilen, forklarer han.

To personer på henholdsvis 22 og 26 er også tiltalt i sagen for at medvirke til narkohandlen. De var ifølge anklageren på sælgerens hold.

De skal senere komme med deres udlægning af, hvad der skete.

Tidligere er tre mænd dømt i samme sag, efter at have tilstået at de medvirkede i planlægning af hashhandlen.

De er idømt mellem halvandet og to et halvt års fængsel.

Retten har afsat syv dage til sagens behandling, og der ventes dom i oktober.

/ritzau/

Annonce
Horsens For abonnenter

Jorden har ligget klar i to år, men boligprojekt i centrum lader vente på sig  - én udfordring forsinker byggetilladelse

Danmark

Onsdagens smittetal sætter ny rekord - nærmer sig 39.000 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Lokal DF-profil har bestemt sig, men hun havde helst set en helt fjerde kandidat til formandsposten

Horsens For abonnenter

Gittes varmeregning er steget med over 150 procent: Vores økonomi er en lille smule stram lige nu...

Ikast-Brande

Fodboldklub er plaget af "corona-hærværk", roderi og flaskeknusning

Erhverv

Hoteldirektør: Vi er ramt af den perfekte storm, men holder skruen i vandet alligevel

Henrik har lavet en elpris-udsigt: - Den er lige så sikker som vejrudsigten, og fredag ser dyr ud

Navne For abonnenter

Farverig horsensianer er død som 84-årig: I Tromborgs vide verden ragede keramikken op

Horsens

Ingen forbrydelse bag fund af død kvinde i lejlighed

Erhverv

Han har tjent sin første løn i ni år: At have et job betyder mere end penge

For abonnenter

Klokken 11.50 i går døde Knud-Erik Dam - han besluttede det selv og så frem til det

Hedensted For abonnenter

73-årige Oda bor alene, men skifter de grønne skraldeposer dagligt: De lugter og går i stykker, hvis de bliver fyldt

AC Horsens For abonnenter

Prisen på AC Horsens' guldklump stiger: Flotte landskampe kan være millioner værd - her er sportschefens planer og overvejelser

Odder

Overså bremsende bil: To personer kørt på skadestuen efter uheld

Annonce