Annonce
Odder

Aarhus-politiker fortæller om store mål

Almaz Mengesha holder foredrag på Alrø. Foto: Axel Schütt
Annonce

Alrø: Lørdag 31. oktober klokken 13 er der Kirkehøjskole i Fjordpastoratet nærmere betegnet i Alrø Forsamlingshus.

Dagens foredragsholder er Almaz Mengesha, der blev født i 1973 i en etiopisk landsby. Hun mistede som otte-årig begge underben, da hun blev kørt over af en lastbil. Som 12-årig blev hun adopteret af en dansk familie. Siden er hun blevet mor til tre, uddannet socialrådgiver, forfatter, dobbelt danmarksmester i triatlon for dobbelt benamputerede, maratonløber, byrådsmedlem i Aarhus og debattør.

Senest har hun gjort sig kendt ved tidligere på året at forfølge et hold unge vanvidsbilister i det vestlige Århus, standse dem og skælde dem huden fuld. Foredraget på Alrø kalder hun "At sætte sig store mål", og om indholdet siger hun selv, at det er fortællingen om at turde sætte sig ambitiøse mål, uanset hvor mange odds, man har imod sig.

Annonce

Den første af tre dage

Efter foredraget på Alrø er der kaffe, og eftermiddagen slutter med koncert med Den nye Salmetrio. Den består af Anette Buonaventzen, vokal, Pojken Flensborg, piano og orgel, samt Ulrik Bust, saxofon. Alle er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium. Programmet indeholder nye salmer og fortolkninger af nogle af Leonard Cohens sange.

Alle er velkomne til højskoledagen, som er én ud af tre. De øvrige holdes i januar og marts i henholdsvis Torrild og Ørting.

Man melder sig til højskoledagen hos inge.kjaer.nielsen@hotmail.com eller på telefon 26 58 94 31.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Frederik Rønnow skadet

Annonce