Annonce
Østjylland

Aarhus-lejligheder er længere om at blive solgt

Boligerne i Aarhus er længere tid om at blive solgt end de var i 2018. Foto: Nybolig Aarhus
Nye tal viser, at lejlighederne i Aarhus er lang tid om at blive solgt.
Annonce

AARHUS: Der går længere tid, fra "til salg"-skiltet sættes op i vinduet, til det kan pilles ned igen.

Sidste år blev knap 60 procent af ejerlejlighederne i Aarhus solgt på under to måneder, mens det i 2019 kun gælder for 50 procent af lejlighederne.

Det viser nye tal, som Boligsiden har opgjort for Nybolig.

Ejendomsmægler og indehaver af Nybolig Bruuns Bro Lejligheder Johan Nairn tror det skyldes de lidt dyrere ejerlejligheder:

- Vi har kunne mærke et mindre fald i efterspørgslen på særligt de dyrere lejligheder, og de tager derfor længere tid om at blive solgt, siger han i en pressemeddelelse.

Samtidig er andelen af ejerlejligheder i Aarhus, der tager mere end et halvt år at sælge, også steget.

I første halvdel af 2019 tog 13,3 procent af de udbudte lejligheder mere end seks måneder at sælge. I 2018 drejede det sig om 9,1 procent af de udbudte lejligheder.

En udvikling, der dog er ved at vende igen.

- Der er kommet mere fart på markedet igen, og så kommer salgtiderne til at følge efter, siger Johan Nairn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Brandslukning fortsatte til langt ud på natten: Tøjbutikker i stueplan er medtagede efter slukningsarbejde

Horsens

Udsigt til brandslukning resten af aftenen: Vi skal ind fra ydersiden, og det tager tid

Annonce