Annonce
Rejser

Aarhus Airport tager hul på 2022 med optimisme: God fremgang i luftfarten

Masser af nye ruter og stadigt flere passagerer får Aarhus Airport til at gå ind i 2022 med optimisme. Pressefoto
Aarhus Airport rundede det forløbne år af med god rejseaktivitet i december.

AARHUS:  Lufthavnen i Aarhus tjekkede ud af endnu et coronaår med mere end en ottedobling af passagertallet i december måned i forhold til 2020. Samlet set oplevede lufthavnen en fremgang på 11,7 procent fra 2020 til 2021, skriver Aarhus Airport i en pressemeddelelse.

Derfor er det også med optimistise, at Aarhus Airport tager hul på 2022. For årets sidste måned i 2021 faldt godt ud på passagerbarometret, hvor antallet af rejsende steg med hele 774 procent set i forhold til samme periode i 2020.

I alt 21.218 gik passagerer igennem terminalerne, og det svarer til 65,6 procent af december-gæsterne i rekordåret 2019. Derved holdt lufthavnen takten med en stigende passagertilgang, der for alvor tog fart i sommerferieperioden og holdt tempo hele vejen til årets slutning.

Annonce

Samlet set rejste 133.960 gæster igennem Aarhus Airport i hele 2021, og langt størstedelen af rejseaktiviteten skete det seneste halvår fra juli til december måned.

Håber vinden vender

Selvom passagertallet ikke tåler sammenligning med rekordåret i 2019, hvor lufthavnen rundede over en halv million passagerer, ser Nicolai Krøyer, den administrerende direktør, alligevel med friske øjne på 2022.

- Vi er sikre på, at vi går meget godt i møde i 2022. Det har været nogle træge år med særdeles svingende markedsvilkår, og vi håber, at vinden snart vender. Selvom vi lige nu står med flere ruter på pause, er vi optimistiske i forhold til forårs- og sommertrafikken, hvor rejserne allerede sælger godt, siger direktøren.

Passagertal AAR

Passagertal Aarhus Airport:

2019: 500.490

2020: 119.896

2021: 133.960

2020-2021:  11,7 procents fremgang

Flyselskaber og rejsearrangører har fortsat en stor interesse i Aarhus Airport, som aldrig før har haft så mange destinationer i bogen som nu.

Alene i 2021 præsenterede Ryanair seks nye helårsruter fra Aarhus Airport til blandt andet: Malaga, Warszawa, Riga og Milano.

- Vi sagde også goddag til nye samarbejdspartnere som Spies Rejser, Braathens Regional Airlines og Atlantis, siger Nicolai Krøyer.

- Vi har aldrig haft så mange destinationer i bogen som nu, vi skal bare have gang i luftfarten igen, siger Nicolai Krøyer, som er administrerende direktør i Aarhus Airport. Foto: Anne Kring

Rejseaktiviteten slog for alvor igennem i juli måned samtidig med, at Ryanair åbnede to nye lavprisruter til Korfu og Zadar.

Annonce

Totalrenovering er nået langt

Hvor rejsekurven tidligere er dalet i efterårsmånederne, har lufthavnen i år kunne holde fast i de positive takter året ud. Mange danskere har tilsyneladende skubbet lidt udenlandsferie til sensommeren og sidst på året, hvor lufthavnen åbnede nye ruter til blandt andet Gøteborg, Stockholm, Gran Canaria, Trysil, Sälen og Egypten.

Vi udnyttede perioden med midlertidig lukning til at sætte turbo på vores totalrenovering og udbygning af lufthavnen.

Nicolai Krøyer, adm. dir. Aarhus Airport

Først på året var lufthavnen midlertidigt lukket i godt et par måneder, men i stedet rykkede håndværkere ind i lufthavnen.

- Vi udnyttede perioden med midlertidig lukning til at sætte turbo på vores totalrenovering og udbygning af lufthavnen. Det betyder, at vi allerede til sommer kan præsentere en dobbelt så stor topmoderne, effektiv og lækker lufthavn i international liga to år tidligere end forventet, fortæller Nicolai Krøyer.

Annonce

Lufthavnshotel på vej

Aarhus Airport har løbende åbnet nye faciliteter som sikkerhedskontrol, taxfreeshop og loungeområder, og åbner snart en stor skylounge og fire nye gates.

- Til sommer står det splinternye lufthavnshotel færdigt, og så er vi klar til næste etape i vækstrejsen, fortsætter Nicolai Krøyer.

Aarhus Airport i Tirstrup bliver renoveret for i alt 140 millioner kroner. Visualisering: Aarhus Airport

Aarhus Airport’s ejerkreds har investeret omkring 140 millioner kroner i at skabe en lufthavn, hvor man hurtigt og effektivt kan rejse ud i verden på ferie- eller forretningsrejse med gode muligheder for at spendere lidt ekstra tid på shopping og selvforkælelse som en naturlig del af rejsen.

Moderniseringen skal dermed løfte hele gæsteoplevelsen, gøre lufthavnen mere attraktiv for internationale flyselskaber og geare lufthavnen til at servicere et langt større antal passagerer.

Om end pandemien har forskudt lufthavnens vækstplaner med nogle år, holder Aarhus Airport fast i ambitionen om at nå 1,5 millioner passagerer i 2027.

Annonce
Hedensted For abonnenter

Phillip har kæmpet mod DSB halvanden måned efter tanketorsk: - Jeg glemte tasken - men de stjal computeren

Danmark

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Hver 10. medarbejder i ældreplejen er syg: Kommunen sætter andre opgaver på pause for at sikre pleje

Horsens For abonnenter

Byggefirma fik nej til dispensation fra lokalplan - og prøvede så at presse kommunen til at betale en del af regningen

Kultur

Biograf-ejere gav aldrig op, men holder stadig filmfanen højt efter et kvart århundrede

AC Horsens

AC Horsens må undvære fire mand til testkampen mod Randers FC: Angriber træner med i HB Køge

Mens smitten raser i daginstitutioner: Hver tredje ansat mangler fortsat sidste vaccinestik

Hedensted For abonnenter

DSB vender på tallerken i computersag: - Vi havde den, så det er vores ansvar

Horsens

Rent vand er ingen selvfølge: 145 lodsejere involveres i 1000 hektar stor jord-kabale

Erhverv

Han har tjent sin første løn i ni år: At have et job betyder mere end penge

Ordning med lønkompensation bliver forlænget i to uger

Odder

Cyklister kan godt begynde at glæde sig: Snart kommer der nye cykelstier

Horsens For abonnenter

Slut med byrådspolitik: Nu skal Anne Lene Løvbjerg tale seniorernes sag over for byrådets politikere

Brædstrup

Vandværk lukker: Rensning af kulsyre i vandet vil blive for dyrt

Annonce