Annonce
Sport

Aalborg-herrer rejser sig med sejr over bundprop

Aalborg (røde trøjer) slog lørdag Lemvig-Thyborøn i herrernes liga. (Arkivfoto). Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix
Efter to nederlag i træk slog Aalborgs tophold på hjemmebane Lemvig-Thyborøn i herrernes håndboldliga.
Annonce

Aalborgs håndboldherrer forsvarede lørdag førstepladsen i landets bedste række med en sejr over Lemvig-Thyborøn.

I en kamp mellem top og bund vandt Aalborg med 24-20.

Sejren var reelt aldrig i fare for ligaens førerhold, der er i gang med et hårdt program, der også byder på kampe i Champions League.

I midtugen tabte nordjyderne på hjemmebane til FC Barcelona. Nederlaget kom, efter at aalborgenserne havde tabt til TTH Holstebro i sidste weekend i den hjemlige liga.

Aalborg-herrerne var derfor på jagt efter oprejsning mod Lemvig-Thyborøn, der fulgte godt med i kampens indledning.

I de sidste fem minutter frem mod pausen trak værterne fra og slog et hul på fem mål, så stillingen var 14-9 efter den første halve time.

I anden halvleg var føringen en overgang oppe på 22-15, men i det sidste kvarter fik Lemvig-spillerne pyntet på resultatet.

Lemvig-Thyborøn er sidst med to point for 15 kampe.

Aalborg topper ligaen med 25 point for 15 kampe. GOG, der har spillet to kampe færre, har 24 point på andenpladsen.

GOG slog senere på lørdagen på hjemmebane Bjerringbro-Silkeborg 34-33 i en tæt affære. Playmakeren Morten Olsen gjorde comeback for GOG efter små to måneders pause.

I begyndelsen af oktober kom Olsen galt i styrketræningslokalet, hvor han var tæt på at miste en finger. Forventningen var dengang, at han var færdig for resten af året, men lørdag kunne han bidrage med fem mål mod Bjerringbro-Silkeborg.

Samtidig bringer Morten Olsen sig i spil til VM i Egypten i januar, hvor det danske landshold må undvære en anden playmaker i form af Rasmus Lauge, der har pådraget sig en korsbåndsskade.

TTH Holstebro slog på udebane Mors-Thy med 27-26. TTH indtager ligaens tredjeplads med 22 point.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
HH Elite

Danskerne overraskede alt og alle

Horsens

Julia frygter, at der sker ulykke ved trafikeret kryds - kommunen er på vej med løsning

Danmark

Interview: 'Jorden kalder' tænkte Jens Rohde, mens han sad og følte sig helt på månen

Hedensted For abonnenter

Familiens hund blev kørt ihjel: Nu kræver borger fartbegrænsning

Annonce