Annonce
Sport

AaB-sportschef leder fortsat efter forstærkninger

Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Inge André Olsen lukker ikke ned for transfersnakken i AaB, hvor han fortsat jagter nye spillere.
Annonce

AaB har allerede hentet fem nye spillere til klubben i løbet af dette transfervindue, men det er ikke ensbetydende med, at superligaklubben er færdig med at kigge efter forstærkninger.

I ugens løb har sportschef Inge André Olsen fortalt, at klubben har snakket med Mike Jensen om at hente ham tilbage til Superligaen.

Men den tidligere Brøndby-profil er imidlertid blot én af mange spillere, som er på blokken hos AaB's norske sportschef.

- Vi har snakket med mange spillere, og det gør vi fortsat. Mike Jensen er et navn, og der er mange navne, så der er ikke noget fokus på Mike Jensen fra vores side nu, forklarer Inge André Olsen efter søndagens 1-3-nederlag ude mod Sønderjyske.

I AaB er der heller ikke fokus på at forstærke én bestemt position. Derimod er kikkerten rettet mod spillere, der kan gå direkte ind i startopstillingen.

- Vi ser efter spillere, som kan forstærke startopstillingen. Om det er en forsvarer, midtbanespiller eller angriber må tiden vise. Og så må vi se, om vi får nogen ind i dette transfervindue.

På midtbanen har Patrick Olsen forladt klubben, og det kunne have åbnet en mulighed for Magnus Christensen, men i stedet er nyindkøbte Pedro Ferreira gået ind og blevet fast mand.

Men selv om 23-årige Magnus Christensen blot har spillet tre minutter hidtil i sæsonen, er han ikke på vej væk fra AaB.

- Magnus kæmper for det, og han udvikler sig. Der skal være konkurrence, og det ved Magnus også, så det er ikke en spiller, jeg tænker, der skal væk, siger Inge André Olsen.

- Han skal bare kæmpe og vise, at han er bedre end de andre.

AaB er noteret for fire point efter sæsonens første tre Superliga-kampe.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Byrådet valgte den dyre løsning: Rundkørsel ved Lund får ekstra ben med direkte adgang til E45

Horsens

Sundhedspersonalet skal fokusere på borgerne: Horsens Kommune fylder testbilen med kontorfolk

Annonce