Annonce
Sport

AaB får bøde for tilskueres opførsel under pokalfinale mod SønderjyskE

Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Fodboldens Disciplinærinstans har givet AaB 40.000 kroner i bøde efter problemer med fans i pokalfinalen.
Annonce

Fodboldklubben AaB har modtaget en bøde på 40.000 kroner for problemer med klubbens fans under pokalfinalen.

Det oplyser Fodboldens Disciplinærinstans i en kendelse på Dansk Boldspil-Unions (DBU) hjemmeside.

Under finalen mod Sønderjyske for godt to uger siden i Esbjerg affyrede AaB-fans pyroteknik, hvilket er ulovligt ifølge fodboldreglerne.

Derudover brød flere AaB-tilskuere de gældende corona-restriktioner, der betyder, at tilskuere skal sidde på deres pladser og holde en meters afstand mellem hinanden.

Kampens dommer, Jørgen Daugbjerg Burchardt, valgte efter en lille halv times spil at afbryde finalen i 14 minutter for at få styr på AaB-fansene.

AaB har mulighed for at anke dommen inden for de næste to uger.

Disciplinærinstansen skriver i torsdagens dom, at AaB i sin redegørelse har taget ansvar for tilskuernes opførsel og beklager den.

Den nordjyske superligaklub tabte pokalfinalen med 0-2 til Sønderjyske, der hentede pokaltitlen for første gang i klubbens historie.

AaB's administrerende direktør, Thomas Bælum, siger, at klubben i øjeblikket er ved at undersøge bødens omstændigheder og detaljer.

- Vi er nødt til at blive klogere på, hvad bøden indebærer, og hvad vi helt præcis får den for, før vi kan forholde os til det, siger Thomas Bælum til Nordjyske.

/ritzau/

Nyheden på Dansk Boldspil-Unions hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

HFS er færdig med at eksperimentere

Danmark

Riskærs Fredagsbar

Horsens

Forstå kravet om mundbind i Horsens: Hvor skal man have dem på? Hvem kan slippe for dem? Må man bruge et af stof?

Annonce