Annonce
Sport

AaB-anfører om trænerafsked: Det er hjerteskærende

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AaB's trup er dybt berørt af afskeden med Jacob Friis, der stopper som træner på grund af datterens sygdom.
Annonce

AaB's superligatrup mødte torsdag ind til nyheden om, at træner Jacob Friis har valgt at stoppe på grund af datterens kræftsygdom.

Det mødte selvsagt forståelse blandt alle i truppen, og det var en følelsesladet dag, fortæller anfører Lucas Andersen.

- Når man møder ind, regner man med, at alt er, som det plejer. Og så får man den her besked. Årsagen dertil er noget, som er utroligt hjerteskærende, siger Lucas Andersen i et tv-interview på AaB's hjemmeside og tilføjer:

- For alle os med børn er det noget, man bliver påvirket utroligt meget af, og situationen, Friis har stået i det seneste års tid, kan bestemt ikke have været let med det job, vi har, og det pres, der er på os. Det er utroligt følelsesmæssigt.

Assistenttræner Peter Feher tager midlertidigt over som cheftræner, mens sportschef Inge André Olsen sonderer terrænet for en permanent løsning.

AaB er kommet fra start i Superligaen med to sejre, to uafgjorte og to nederlag og ligger dermed nummer syv med otte point.

Jacob Friis' sidste sejr i spidsen for AaB var udesejren på 2-1 over FC København. Det var AaB's første sejr i Parken i 13 år.

AaB tager søndag imod Brøndby i Superligaen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Her er tallene, du ikke må se: 48 smittede med minkvariant i Region Midtjylland

Annonce