Annonce
Danmark

A-kasse har fået 1100 i job på fem år

Mindre håndværksmestre har ofte selv været medlem af 3F, og derfor kender de også medarbejderne i a-kassen - og omvendt. Det sikrer en nemmere formidling af arbejdskraft. Arkivfoto: Kim Rune
Jan Carlsen og kollegerne hos 3F Aarhus skaffer en ledig i job hver arbejdsdag. Kendskab til arbejdsmarkedet er langt bedre end hos Jobnet, mener jobformidleren.

Rekruttering: Et tæt kendskab til det lokale arbejdsmarked, håndværksmestrenes præferencer og de lediges ønsker er hemmeligheden bag, at Jan Carlsen og kollegerne i 3F Aarhus Transport, Logistik og Byg har skaffet 1100 medlemmer i job på under fem år.

- Småmestrene har ofte været medlemmer hos os, inden de blev selvstændige. Vi ved, om de skal have en medarbejder til småopgaver eller én, som gerne vil tjene mange penge, forklarer Jan Carlsen.

Han er udlært murersvend, men har siden 2010 arbejdet i den lokale a-kasse hos 3F, og i gennemsnit får han en ledig i job på hver arbejdsdag. Ofte ved at bede dem om at søge job på virksomheder, som han tror mangler arbejdskraft.

- Men især byggeriet - murer-, tømrer- og stilladsfirmaer - ringer til os, når de mangler folk, og så får vi en lille snak, inden jeg kontakter to-tre medlemmer. Det går som regel i hak, og det er ikke raketvidenskab, fastslår Jan Carlsen.

Annonce

Kræsne i chaufførbranchen

Generelt skaffer 3F på landsplan et job i 97 procent af de tilfælde, hvor en arbejdsgiver henvender sig. Afdelingen i det vestlige Aarhus har 100 ledige inden for lager, det samme inden for transport og 75 inden for byggeriet, og medlemmerne er som regel kun ledige i tre-fem uger. Jan Carlsen og kollegerne tog fat på det målrettede arbejde i november 2014, og de ledige er kommet i job året rundt - selv i perioden september til november, som kræver mest arbejde af Jan Carlsen.

- Her er kun 200 arbejdsløse, og inden for byggeriet er vi nede på fem-seks ledige murere. Det kræver overtalelse, hvis de har et job på hånden om 14 dage. Under tiden forlanger en arbejdsgiver fra transportbranchen både kurser i mobilkran, hænger og farligt gods, og der må vi undertiden sige, at de må vente, til vedkommende får et kursus, fortæller Jan Carlsen.

Posten er svær

De sværeste at få i job er tidligere ansatte hos Post Danmark. Her har afdelingen omkring 30 ledige.

- De har enten været postbude eller på lageret. Mange har arbejdet der i 20 år og troet, at de skulle blive resten af livet. De har ikke prøvet at være arbejdsløse og er generte og utrygge ved at søge job. Det er ikke nemt, siger Jan Carlsen.

Jobformidleren har fulgt udviklingen fra før, kommunerne overtog opgaven fra den statslige arbejdsformidling, og nu skal de ledige lægge et CV ind og arbejdsgiverne slå job op, men automatikken giver ikke gode match i jobcentrene.

- Man forlanger, at de arbejdsløse joblogger og forventer, at de finder hinanden, men det er ikke den rigtige måde at gøre det på. Jeg kan lave et bedre match end nettet, vurderer Jan Carlsen.

Det statslige hotline under Jobservice Danmark fungerer heller ikke med 40 opkald på et halvt år i et arbejdsmarked, hvor mange arbejdsgivere klager over mangel på arbejdskraft.

- Jeg er sikker på, at der er arbejdsgivere, som reelt ikke mangler medarbejdere. Vi har kontaktet firmaer, som i pressen har fortalt, at de manglede folk, og vi har fået medlemmer til at ringe til dem. Men så har de ikke brug for dem alligevel, siger Jan Carlsen.

Han oplever fænomenet enkelte gange om året, hvor en arbejdsgiver takker nej til at tage en ledig i job.

- Jeg har et par murermestre, som ikke vil have medarbejdere, der bor mere end fem kilometer fra deres adresse. De vil ikke betale kørepenge. Men det er svært, hvis en arbejdsgiver i Åbyhøj ikke vil have en medarbejder fra midtbyen. Så er det nok begrænset, hvor meget de mangler en mand, konstaterer Jan Carlsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest. Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem. Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs. Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes. Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid. Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl. Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Annonce