Annonce
Danmark

A-kasse har fået 1100 i job på fem år

Mindre håndværksmestre har ofte selv været medlem af 3F, og derfor kender de også medarbejderne i a-kassen - og omvendt. Det sikrer en nemmere formidling af arbejdskraft. Arkivfoto: Kim Rune
Jan Carlsen og kollegerne hos 3F Aarhus skaffer en ledig i job hver arbejdsdag. Kendskab til arbejdsmarkedet er langt bedre end hos Jobnet, mener jobformidleren.

Rekruttering: Et tæt kendskab til det lokale arbejdsmarked, håndværksmestrenes præferencer og de lediges ønsker er hemmeligheden bag, at Jan Carlsen og kollegerne i 3F Aarhus Transport, Logistik og Byg har skaffet 1100 medlemmer i job på under fem år.

- Småmestrene har ofte været medlemmer hos os, inden de blev selvstændige. Vi ved, om de skal have en medarbejder til småopgaver eller én, som gerne vil tjene mange penge, forklarer Jan Carlsen.

Han er udlært murersvend, men har siden 2010 arbejdet i den lokale a-kasse hos 3F, og i gennemsnit får han en ledig i job på hver arbejdsdag. Ofte ved at bede dem om at søge job på virksomheder, som han tror mangler arbejdskraft.

- Men især byggeriet - murer-, tømrer- og stilladsfirmaer - ringer til os, når de mangler folk, og så får vi en lille snak, inden jeg kontakter to-tre medlemmer. Det går som regel i hak, og det er ikke raketvidenskab, fastslår Jan Carlsen.

Annonce

Kræsne i chaufførbranchen

Generelt skaffer 3F på landsplan et job i 97 procent af de tilfælde, hvor en arbejdsgiver henvender sig. Afdelingen i det vestlige Aarhus har 100 ledige inden for lager, det samme inden for transport og 75 inden for byggeriet, og medlemmerne er som regel kun ledige i tre-fem uger. Jan Carlsen og kollegerne tog fat på det målrettede arbejde i november 2014, og de ledige er kommet i job året rundt - selv i perioden september til november, som kræver mest arbejde af Jan Carlsen.

- Her er kun 200 arbejdsløse, og inden for byggeriet er vi nede på fem-seks ledige murere. Det kræver overtalelse, hvis de har et job på hånden om 14 dage. Under tiden forlanger en arbejdsgiver fra transportbranchen både kurser i mobilkran, hænger og farligt gods, og der må vi undertiden sige, at de må vente, til vedkommende får et kursus, fortæller Jan Carlsen.

Posten er svær

De sværeste at få i job er tidligere ansatte hos Post Danmark. Her har afdelingen omkring 30 ledige.

- De har enten været postbude eller på lageret. Mange har arbejdet der i 20 år og troet, at de skulle blive resten af livet. De har ikke prøvet at være arbejdsløse og er generte og utrygge ved at søge job. Det er ikke nemt, siger Jan Carlsen.

Jobformidleren har fulgt udviklingen fra før, kommunerne overtog opgaven fra den statslige arbejdsformidling, og nu skal de ledige lægge et CV ind og arbejdsgiverne slå job op, men automatikken giver ikke gode match i jobcentrene.

- Man forlanger, at de arbejdsløse joblogger og forventer, at de finder hinanden, men det er ikke den rigtige måde at gøre det på. Jeg kan lave et bedre match end nettet, vurderer Jan Carlsen.

Det statslige hotline under Jobservice Danmark fungerer heller ikke med 40 opkald på et halvt år i et arbejdsmarked, hvor mange arbejdsgivere klager over mangel på arbejdskraft.

- Jeg er sikker på, at der er arbejdsgivere, som reelt ikke mangler medarbejdere. Vi har kontaktet firmaer, som i pressen har fortalt, at de manglede folk, og vi har fået medlemmer til at ringe til dem. Men så har de ikke brug for dem alligevel, siger Jan Carlsen.

Han oplever fænomenet enkelte gange om året, hvor en arbejdsgiver takker nej til at tage en ledig i job.

- Jeg har et par murermestre, som ikke vil have medarbejdere, der bor mere end fem kilometer fra deres adresse. De vil ikke betale kørepenge. Men det er svært, hvis en arbejdsgiver i Åbyhøj ikke vil have en medarbejder fra midtbyen. Så er det nok begrænset, hvor meget de mangler en mand, konstaterer Jan Carlsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Horsens For abonnenter

Skulderklap: Præsten henter gerne sognebørn i sin lille gule bil

Annonce