Annonce
Horsens

9728 seniorer har talt: Afgående venstrepolitiker blev den store stemmesluger ved valget til det nye seniorråd

Så blev stemmerne til seniorrådet offentliggjort, og ni medlemmer blev fundet blandt de 13 opstillede kandidater. Ellen T. Schmidt ( i grøn trøje) læste resultatet op i rådhusets forhal. Foto: Mette Graugaard
9728 borgere på 60 år og derover har valgt det nye seniorråd, som kommer til at bestå af fem kvinder og fire mænd.

Horsens: Det blev Anne Lene Løvbjerg, der løb med flest stemmer til det nye seniorråd.

Det afslørede Ellen T. Schmidt (S), formand for udvalget for sundhed og velfærd onsdag middag, da stemmetallet blev afsløret i forhallen på Horsens Rådhus.

Anne Lene Løvbjerg (V) er i dag næstformand og kollega til Ellen T. Schmidt i samme politiske udvalg, men hun genopstillede ikke til byrådet i år. Hun satsede i stedet på seniorrådet, hvor alle borgere over 60 år kunne sætte sit kryds ved den snart forhenværende byrådspolitiker.

Annonce

1871 vælgere honorerede hendes opstilling med et kryds, og dermed slog hun den nuværende formand for seniorrådet, Niels Rasmussen fra Brædstrup, med 440 stemmer.

Hvordan udvalget konstituerer sig, bliver først afgjort, når de nyvalgte holder det første møde i nær fremtid.

Fem gengangere

Det nye seniorråd består af fem gengangere og fire nye medlemmer.

Ud over glæde ved genvalg gav nogle at de fremmødte genvalgte udtryk for, at Seniorrådet måske skulle gøre mere ud af at være synlige i den nye valgperiode.

Fire medlemmer af det nye seniorråd var til stede, da Ellen T. Schmidt, formand for udvalget for sundhed og velfærd, offentliggjorde stemmerne. Fra venstre ses tre genvalgte herrer; Børge Jørgensen, Niels Rasmussen og Svend Aage Hansen samt den nyvalgte stemmesluger Anne Lene Løvbjerg. Yderst til højre Ellen T. Schmidt. Foto: Mette Graugaard

- Genvalget af fem medlemmer tager jeg også som udtryk for en opbakning til seniorrådets kurs som en konstruktiv medspiller, siger Niels Rasmussen, som nu har været formand i fire år.

Netop sådan har valgets stemmesluger også oplevet rådet fra hendes post som politiker i sundheds- og velfærdsudvalget.

Seniorrådet er både kommet med råd og anbefalinger.

Anne Lene Løvbjerg.

- Seniorrådet er både kommet med råd og anbefalinger, siger Anne Lene Løvbjerg.

Annonce

Kom til os

Samtidig lyder en invitation til vælgerskaren om at henvende sig, hvis de har ønsker til emner, som rådet skal være opmærksom på.

- Vi kan ikke tage personsager op, men vi kan bære problemer eller udfordringer videre til det politiske system, siger Svend Aage Hansen.

Seniorrådet/Ældrerådet er et folkevalgt råd i alle kommuner. Rådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører ældre/seniorer.

Sådan fordelte stemmerne sig til Seniorrådet

Anne Lene Løvbjerg: 1871

Svend Aage Hansen: 1724

Niels Rasmussen: 1431

Børge Jørgensen: 925

Lone Knakkergaard: 856

Lissi Rasmussen: 555

Lissi Seiersen: 542

Grethe Fyrstenberg; 443

Poul Rahbek: 428

Suppleanter:

Frits Kristoffersen: 312

Joan Briesemeister: 265

Ole Damsted: 199

Jens Berg: 144

Stemmeprocenten var 42,7. Det betyder, at 9728 ud af 22.805 har stemt til seniorrådet, som alle borgere i Horsens Kommune, der er 60 år eller ældre, har stemmeret til.

Annonce
Horsens For abonnenter

Bevaringsværdig bygning i Eldrup skal rives ned: Ejer vil dog bygge nyt i samme historiske stil, lyder det

Danmark

Ny smitterekord: Onsdagens coronatal er det højeste på et døgn under hele epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Nye restriktioner på vej efter pressemødet: Se her, hvordan de påvirker din hverdag og dine juleforberedelser

Horsens For abonnenter

Planer om daginstitution ved Nørrestrand sendt i høring: Placeringen er så langt som muligt fra det første - meget omdiskuterede - bud

Sport

Mange er dybt berørt: Den fynske fodboldlegende Lars Høgh er død 62 år gammel

Erhverv

Nyt byggefirma har holdt rejsegilde på Torvet: Seks lejeboliger skal stå klar i løbet af foråret

DR-chef stopper efter sag om grænseoverskridende adfærd

HH Elite For abonnenter

HH Elite bløder med millionunderskud - men der er ingen krav om overskud: Derfor er der fuld kontrol og ingen alarmklokker, der ringer hos ledelsen

Horsens

Politiet indfører nattelivszoner i Horsens: Fra lillejuleaften er barer og diskoteker lukket land for dømte med nattelivsforbud

Byens Bedste

Afstemningen er åben: Nu kan du stemme på Byens Bedste 2021

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Horsens

Åbne vidder og store drømme: Se listen over de fem dyreste landejendomme i kommunen

Sport For abonnenter

En vild rejse og forvandling: I 15 år levede han under de drabelige borgerkrige i Sydsudan – han tog til USA og kunne ikke tælle til ti på engelsk – nu er han profil i Horsens IC

Hedensted

Ny pakkeløsning hos Min Købmand i Daugård: Tager imod Postnord-pakker fra både Hedensted og Løsning

Annonce