Annonce
Mærkedage

95-års fødselar er suverænt den leder, der har været aktiv længst i VB

Robert Torntoft ses her ved det seneste møde i VB's seniorklub med foredrag af Per Jørgensen. Foto: Charlotte Adsbøl

Vejle: Den kendte fodboldleder i Vejle Boldklub Robert Torntoft, Solgaven, Vejle, fylder 95 år tirsdag 19. november, og vennerne fra museumsudvalget, hvor Robert Torntoft har været medlem siden starten, har meldt deres ankomst i hans nye hjem, Solgaven.

Robert Torntoft var fodboldleder i Horsens FS og nåede 100 kampe på mellemrækkeholdet i HFS, indtil han i 1951 flyttede til Vejle og overtog Cykelkompagniet i Vejle.

Herefter skiftede han til VB, og han har været med i klubben i en menneskealder. Han er suverænt den leder, der har været aktiv længst i VB, nemlig 60 år.

Han var formand for UK i VB i de gyldne år fra 1971 til 1976, og han har været træner for succesrige ungdomshold og bestyrelsesmedlem i VB i utallige år.

I 1977 blev han formand for oldboys-udvalget, en post, han varetog i næsten 40 år, og i 1993 var han medstifter af VB's seniorklub, hvor han først stoppede som formand for to år siden.

Robert Torntoft er blevet hædret med alle mulige hædersbevisninger, både i JBU, DBU og VB. Han modtog VB's guldnål i 1984.

For et år siden flyttede han fra Kornager i Bredballe til Solgaven. Han mistede det meste af synet, men har klaret sig fint trods sit handicap, og han deltager trofast i møderne i VB's seniorklub, senest ved foredraget med Per Jørgensen for 14 dage siden.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Håndværk og håndmadder giver smør på brødet: Otte nye regnskaber fra lokale firmaer

Annonce