x
Annonce
Danmark

85.000 solcelleejere får dårligere ordning: Her er forklaringen

1300 solcelleejere har gennem foreningen Danske Energiforbrugere trukket Energiministeriet i retten, fordi de mener, løbende momsafregning er et brud på solcelleaftalen fra 2012. Foto: Kim Rune

En afgørelse fra EU-Domstolen og siden Landsskatteretten er skyld i, at 85.000 solcelleejere samlet mister op til 42,5 millioner kroner årligt på en ændring i afregningen af moms, oplyser Skatteministeriet.

Få forklaringen af forløbet her.

1 Folketinget lover "uændrede vilkår"

I 2012 blev solcelleloven fra 2010 ændret til at gælde i en overgangsperiode på 20 år for de husstande, der havde investeret i solceller inden 20. november 2012. Ændringen kom for at bremse den massive udbygning af private solceller, der tog fart på grund af den meget lukrative ordning. Størstedelen af Folketingets partier stod bag loven og aftalen, der lovede "uændrede vilkår" 20 år frem. På det tidspunkt var der ikke fastlagt en praksis fra EU-Domstolen om den momsmæssige behandling af solcelleanlæg.

2 EU-Domstolen kommer med en afgørelse

20. juni 2013 afsagde EU-Domstolen en afgørelse om momsreglerne for solcelleejere. Skattestyrelsen vurderede afgørelsen, men mente ikke, den gav anledning til ændringer i de danske solcelleejeres afregning af moms, som foregik en gang årligt.

3 Landskatteretten tolker EU-dom anderledes

Tre år senere i 2016 behandlede Landsskatteretten, der er et landsdækkende uafhængigt nævn, en klage fra en solcelleejer. I afgørelsen vurderede Landsskatteretten, at Skattestyrelsens daværende praksis ikke var i overensstemmelse med EU-retten. Landskatteretten tolkede derved afgørelsen fra EU-Domstolen anderledes end Skattestyrelsen. Den nye afgørelse fra Landsskatteretten betød ifølge Skatteministeriet, at den årsbaserede nettoafregningsordning ikke kunne opretholdes.

4 85.000 solcelleejere får forringet deres ordning

Energiminister Lars Christian Lilleholt nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle forsøge at finde løsninger, som kompenserede solcelleejerne for tabet på grund af den ændrede momsafregning. Det lykkedes ikke arbejdsgruppen at finde en løsning, som ikke kom i konflikt med dansk ret eller EU's støtteregler. Derfor fik 85.000 solcelleejere omkring årsskiftet besked på, at de overgår til fleks-afregning med løbende afregning af moms. Den ændrede momsafregning kommer til at koste solcelleejerne 200-500 kroner om året i gennemsnit.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Hedensted

On the Corner kan ikke få corona-lån: Vi ved ikke, hvornår hjælpepakkerne kommer

Horsens

Slut med venlige henstillinger: Tirsdag står politiet klar med bødeblokken ved genbrugspladsen

Horsens

Peter Sørensen om genåbning efter påske: Alle forældre ved besked på tirsdag klokken 12

Annonce