Annonce
Danmark

85.000 solcelleejere får dårligere ordning: Her er forklaringen

1300 solcelleejere har gennem foreningen Danske Energiforbrugere trukket Energiministeriet i retten, fordi de mener, løbende momsafregning er et brud på solcelleaftalen fra 2012. Foto: Kim Rune

En afgørelse fra EU-Domstolen og siden Landsskatteretten er skyld i, at 85.000 solcelleejere samlet mister op til 42,5 millioner kroner årligt på en ændring i afregningen af moms, oplyser Skatteministeriet.

Få forklaringen af forløbet her.

Annonce

1 Folketinget lover "uændrede vilkår"

I 2012 blev solcelleloven fra 2010 ændret til at gælde i en overgangsperiode på 20 år for de husstande, der havde investeret i solceller inden 20. november 2012. Ændringen kom for at bremse den massive udbygning af private solceller, der tog fart på grund af den meget lukrative ordning. Størstedelen af Folketingets partier stod bag loven og aftalen, der lovede "uændrede vilkår" 20 år frem. På det tidspunkt var der ikke fastlagt en praksis fra EU-Domstolen om den momsmæssige behandling af solcelleanlæg.

2 EU-Domstolen kommer med en afgørelse

20. juni 2013 afsagde EU-Domstolen en afgørelse om momsreglerne for solcelleejere. Skattestyrelsen vurderede afgørelsen, men mente ikke, den gav anledning til ændringer i de danske solcelleejeres afregning af moms, som foregik en gang årligt.

3 Landskatteretten tolker EU-dom anderledes

Tre år senere i 2016 behandlede Landsskatteretten, der er et landsdækkende uafhængigt nævn, en klage fra en solcelleejer. I afgørelsen vurderede Landsskatteretten, at Skattestyrelsens daværende praksis ikke var i overensstemmelse med EU-retten. Landskatteretten tolkede derved afgørelsen fra EU-Domstolen anderledes end Skattestyrelsen. Den nye afgørelse fra Landsskatteretten betød ifølge Skatteministeriet, at den årsbaserede nettoafregningsordning ikke kunne opretholdes.

4 85.000 solcelleejere får forringet deres ordning

Energiminister Lars Christian Lilleholt nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle forsøge at finde løsninger, som kompenserede solcelleejerne for tabet på grund af den ændrede momsafregning. Det lykkedes ikke arbejdsgruppen at finde en løsning, som ikke kom i konflikt med dansk ret eller EU's støtteregler. Derfor fik 85.000 solcelleejere omkring årsskiftet besked på, at de overgår til fleks-afregning med løbende afregning af moms. Den ændrede momsafregning kommer til at koste solcelleejerne 200-500 kroner om året i gennemsnit.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce