Annonce
Danmark

85.000 solcelleejere får dårligere ordning: Her er forklaringen

1300 solcelleejere har gennem foreningen Danske Energiforbrugere trukket Energiministeriet i retten, fordi de mener, løbende momsafregning er et brud på solcelleaftalen fra 2012. Foto: Kim Rune

En afgørelse fra EU-Domstolen og siden Landsskatteretten er skyld i, at 85.000 solcelleejere samlet mister op til 42,5 millioner kroner årligt på en ændring i afregningen af moms, oplyser Skatteministeriet.

Få forklaringen af forløbet her.

Annonce

1 Folketinget lover "uændrede vilkår"

I 2012 blev solcelleloven fra 2010 ændret til at gælde i en overgangsperiode på 20 år for de husstande, der havde investeret i solceller inden 20. november 2012. Ændringen kom for at bremse den massive udbygning af private solceller, der tog fart på grund af den meget lukrative ordning. Størstedelen af Folketingets partier stod bag loven og aftalen, der lovede "uændrede vilkår" 20 år frem. På det tidspunkt var der ikke fastlagt en praksis fra EU-Domstolen om den momsmæssige behandling af solcelleanlæg.

2 EU-Domstolen kommer med en afgørelse

20. juni 2013 afsagde EU-Domstolen en afgørelse om momsreglerne for solcelleejere. Skattestyrelsen vurderede afgørelsen, men mente ikke, den gav anledning til ændringer i de danske solcelleejeres afregning af moms, som foregik en gang årligt.

3 Landskatteretten tolker EU-dom anderledes

Tre år senere i 2016 behandlede Landsskatteretten, der er et landsdækkende uafhængigt nævn, en klage fra en solcelleejer. I afgørelsen vurderede Landsskatteretten, at Skattestyrelsens daværende praksis ikke var i overensstemmelse med EU-retten. Landskatteretten tolkede derved afgørelsen fra EU-Domstolen anderledes end Skattestyrelsen. Den nye afgørelse fra Landsskatteretten betød ifølge Skatteministeriet, at den årsbaserede nettoafregningsordning ikke kunne opretholdes.

4 85.000 solcelleejere får forringet deres ordning

Energiminister Lars Christian Lilleholt nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle forsøge at finde løsninger, som kompenserede solcelleejerne for tabet på grund af den ændrede momsafregning. Det lykkedes ikke arbejdsgruppen at finde en løsning, som ikke kom i konflikt med dansk ret eller EU's støtteregler. Derfor fik 85.000 solcelleejere omkring årsskiftet besked på, at de overgår til fleks-afregning med løbende afregning af moms. Den ændrede momsafregning kommer til at koste solcelleejerne 200-500 kroner om året i gennemsnit.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Sådan forstærker sundhedsvæsenet uligheden

“Min første ledige tid er om tre uger. Men du kan nok ikke vente så længe. Ja, for så er det nok for sent at gøre noget,” sagde en ryglæge, der selv tog telefonen. Speciallægen forklarede, at hvis min nerve i lænden var under pres for længe, så var det sandsynligt, at min nerve ville tage varigt skade. Og nej, han vidste ikke, hvad jeg ellers kunne stille op. Jeg sagde ja, tak til den tilbudte tid. Det var trods alt bedre end ingenting. Jeg havde smerter i ballen og benet. Jeg havde mistet kraft. Jeg kunne kun gå rundt ved hjælp af krykker. Jeg havde brug for en scanning, der kunne fortælle, hvad der var galt. Og vejen til en scanning skulle banes af en speciallæge, mente min egen læge. Og der var lange lange ventetider hos alle dem, jeg kom igennem til. Jeg sad målløs tilbage efter samtalen. Det hastede altså, hvis min førlighed skulle reddes i tide. Ellers skulle jeg humpe rundt på krykker resten af livet. Alligevel kunne jeg ikke komme til akut. Kan det virkelig passe, at man i dagens Danmark lader ventetider hos speciallæger invalidere mennesker på livstid? Jeg fortsatte min rundringning. Nej, vi tager ikke patienter uden for kommunen. Medmindre du altså selv betaler. Eller har en forsikring. Så har jeg faktisk en ledig tid allerede i morgen, siger sekretæren. ”Er du interesseret?” Jeg har heldigvis råd til det. Flaskehalse i vores sundhedsvæsen gælder åbenbart kun for de fattige, selvom det hedder sig, at vi har fri og lige adgang til vores sundhedsvæsen. Kan det virkeligt være rigtigt, at vi overlader de fattige til deres egen sure skæbne, mens vi der har råd eller en forsikring, kan få behandling? Min jagt efter en ledig tid hos en ryglæge fandt sted i august 2017. Dengang anede jeg ikke, at mine smerter i ballen og benet i virkeligheden stammede fra en kræftknude, der havde ødelagt knogler i mit bækken og min hofte. Kræften var også begyndt at gnave af min lårbenshals. Ja, jeg havde faktisk kræft i hele kroppen, i alle dele af mit skelet og i flere vitale organer. Men det anede jeg intet om, da jeg jagtede en tid hos en ryglæge. Det fik jeg først at vide fire måneder senere. Og kun fordi jeg selv insisterede på at blive scannet, og kun fordi jeg selv betalte for en vigtig undersøgelse på vejen. Som journalist har jeg en erhvervsskade. Jeg er konstant opmærksom på urimeligheder og uretfærdigheder. Skandaler er nemlig gode historier. Og her stødte jeg direkte ind i urimelige forhold. Ud over dem jeg allerede har nævnt, gik det op for mig at det frie og det udvidet frie sygehusvalg kun gælder for dem, der selv kan betale for transporten eller har netværk, der kan hjælpe dem med transport. Frit valg for de rige. De kan vælge at komme til undersøgelse eller behandling i en anden landsdel med langt kortere ventetid eller med bedre renomme, fordi de kan klare udgifterne selv. Men ikke frit for de fattige. Er det rimeligt? En ting er penge. Men det kræver også, energi, overblik og vedholdenhed at sikre sig, at henvisninger bliver afsendt fra den ene afdeling og modtaget på en anden afdeling. For det kan man desværre ikke regne med sker af sig selv. En af mine henvisninger lå en hel uge “i en bunke som vi sjældent kigger i,” som en sekretær forklarede mig, da jeg ringede og rykkede for fjerde eller femte gang. Hver gang jeg ringede, fik jeg at vide, at “vi sender den om et øjeblik”. Tænk hvor kunne de have sparet tid, hvis de så også havde videresendt henvisningen med det samme. Men det gjorde de først efter flere rykkere. Jeg var privilegeret. Jeg havde energi, kræfter og frækhed til at ruske og rykke. Men ofte handler det om meget syge og gamle mennesker, som ikke har energien selv, og som ikke har børn, der magter at klare opgaven for dem. Er det rimeligt, at de svage skal ligge og rådne op i en bunke, som personalet sjældent kigger i? Vores sundhedssystem forstærker desværre den ulighed, der også præger det øvrige samfund, hvor fattige, dårligt uddannede og ældre står i bagerste række. Da min kræft først blev fundet, fik jeg en kræftbehandling i verdensklasse. Det danske sundhedsvæsen fiksede min kræft. Og som tak for det vil jeg gerne bidrage til at fikse det danske sundhedsvæsen. Og noget af det, der trænger allermest til at blive fikset er uligheden. Eksemplerne er hentet fra bogen: “Sådan overlevede jeg kræften - og sundhedsvæsenet”, People’s Press 2019

Erhverv

Hushandler er steget med mere end 100 procent: Skanderborg, Hedensted og Horsens topper boligstatistik

Annonce