Annonce
Udland

84-årige Berlusconi udskrevet igen: Ikke tid til nekrologer

Berlusconi, der har været en fremtrædende skikkelse i Italien siden 1980'erne, har oplevet flere problemer med helbredet i årenes løb. Han gennemgik i 2016 en hjerteoperation og har også overlevet prostatakræft. (Arkivfoto). Foto: Piero Cruciatti/Ritzau Scanpix
Flere indlæggelser siden coronasmitte har ført til spekulationer om, at Berlusconis helbred er svigtende.

Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi er blevet udskrevet fra et hospital i Milano, efter at han var blevet indlagt tidligere på ugen.

Det oplyser en talsmand for hans parti, Forza Italia, lørdag.

Berlusconi blev indlagt tirsdag med komplikationer, efter at han sidste år blev smittet med coronavirus.

84-årige Berlusconi formåede at forlade hospitalet uden at blive set af de mange fotografer og tv-kameraer, der holdt til udenfor.

- Han er ivrig efter at vende tilbage til fuld aktivitet, siger Antonio Tajani, koordinator for Forza Italia, efter udskrivelsen af Berlusconi.

Før udskrivelsen var Tajani også optimist.

- Berlusconi er en løve. Han havde lidt problemer og havde lidt feber, sagde han timer før udskrivelsen ifølge nyhedsbureauet TT.

Da Berlusconi blev indlagt tirsdag, var det fjerde gang i år. Det har ført til flere spekulationer om, at hans helbred kan være svigtende. Hans læger har i ugevis ikke givet opdateringer om, hvordan hans helbred står til.

Men hans parti afviser, at det står skidt til.

- Det her er ikke tid til nekrologer, siger en partikilde til nyhedsbureauet Reuters.

Milliardæren har været inde og ude af hospitalet adskillige gange, siden han blev konstateret smittet med coronavirus i september sidste år.

Ifølge Berlusconi var coronasmitten "den farligste udfordring", han har haft i sit liv. Han var indlagt i 11 dage med coronasmitte.

Kilder har siden sagt, at Berlusconi fortsat døjer med senfølger efter smitten.

Berlusconi, der har været en fremtrædende skikkelse i Italien siden 1980'erne, har oplevet flere problemer med helbredet i årenes løb. Han gennemgik i 2016 en hjerteoperation og har også overlevet prostatakræft.

Berlusconi har været premierminister ad flere omgange, men i 2011 blev han tvunget til at gå af midt under krisen i eurozonen.

Siden har han været i mediernes søgelys på grund af retssager om blandt andet skattefusk og også sagen, der kaldes "Rubygate".

Den handler om løsslupne fester og sex med den dengang mindreårige Karima El-Mahroug" - kendt som "Ruby Hjerteknuser".

Trods skandalerne har Berlusconi været en af lederne på Italiens højrefløj i næsten 20 år. I tre omgange var han premierminister fra 1994 til 2011.

/ritzau/Reuters

Annonce
Navne For abonnenter

S-nestor og eks-viceborgmester i Horsens er død

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: 173 testet positiv det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med fire

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Afføring over det hele og tisseri i Vitus Berings Park: Ulækre toiletter får folk til at finde alternative løsninger

Hedensted For abonnenter

Tidligere souschef brugte 51.000 kroner af sfo-forældres madpenge på at dække over sin spilafhængighed

Horsens

Mønstereksempel på den gode idé: FC Horsens' prestigeprojekt henter over to millioner ind

Erhverv

Vinbutik lukker: Indehaver vil have mere tid til familien

Debat

S-spidser takker nej til S-udspil: Nye provinsstudiepladser skal ikke betales af ingeniørstudier i Horsens

Erhverv For abonnenter

Ny forsinkelse i betændt ådal-sag: - Den her sag er dybt uheldig, siger borgmester

Horsens

En kvælersnor for udviklingen: Det er alt for snævert, lyder det fra 20 landsbyer

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Seneste plus

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kultur

Største koncert-satsning i flere år: Sir Elton siger farvel i Horsens

Danmark

Snart bliver toiletbesøg en del af corona-bekæmpelsen

AC Horsens

Her er hullerne: AC Horsens har mistet halvdelen af startopstillingen

Horsens For abonnenter

Kommunen afviser dispensation: Autocentralen skal flytte dæklager på Vejlevej, men naboerne er ikke tilfredse

Horsens

19-årig stak af med tre kartoner smøger fra Bilka

Annonce