Annonce
Odder

83-årig leger med farver på galleri

Den 83-årige tyske kunstner Karin Ohlsens udstilling "Farbspiele" kan ses i august og september i Galleri Progres. Privatfoto
Annonce

Hundslund: Fra lørdag 15. august til og med lørdag 26. september 2020 viser Galleri Progres den første store udstilling efter corona-nedlukningen. I den aktuelle udstilling “Farbspiele” vises helt nye (og enkelte ældre “perler”) fra den tyske billedkunstner Karin Ohlsen.

Karin Ohlsens enkle og kraftfulde udtryk vil være kendt af mange fra tidligere udstillinger i galleriet, hvor hun har udstillet siden 2004, men også fra hendes deltagelse på de anerkendte kunstmesser i Herning og København. Her har der gennem årene været en stadig stigende interesse for den snart 83-årige kunstners særprægede værker.

De i alt 50 oliemalerier, der vises i den aktuelle udstilling, er som tidligere bygget op omkring et tematisk indhold af halvabstrakte kompositioner - karakteriseret ved enkle symbolske figurationer og markant spartlede farveflader.

Som udstillingstitlen “Farbspiele” hentyder til, er det netop kunstnerens “leg" med farven, der er et centralt element i maleriets tilblivelse - og bestemmende for intensiteten og samspillet mellem farverne i det endelige resultat.

Der er fernisering lørdag 15. august kl. 14-16, hvor alle er velkomne. (Naturligvis med respekt for gældende corona-hensyn.)

Udstillingen er også åben søndag 16. august, kl. 11-16, og herefter i galleriets normale åbningstider. Disse kan ses på galleriets hjemmeside: www.galleriprogres.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Smittetilfælde kan spores til minkfarme - over en million mink skal aflives

Horsens

Torsdagens corona-tal: Se aldersfordelingen for de 163 smittetilfælde i Horsens Kommune

Annonce