Horsens: Sydøstjyllands Politi skriver torsdag, at man har fundet en 81-årig mand død i et kælderrum under en beboelsesejendom i Horsens.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at der ikke er noget mistænkeligt ved dødsfaldet, og at de pårørende er blevet underrettet.
- Vi kan bekræfte, at der er tale om 81-årige Carl Petersen, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Jørn Bystrup til Horsens Folkeblad.
Carl Petersen blev efterlyst 7. januar, og siden da har både politi og frivillige søgt efter ham. Ifølge vagtchefen blev Carl Petersen fundet død i Horsens torsdag middag.
Politiet sender desuden en tak til alle dem, som har hjulpet med at lede efter den 81-årige mand.
Den 81-årig mand, som vi har ledt efter siden 7. januar, er nu fundet død i et kælderrum under beboelsesejendom i Horsens. Der er intet mistænkeligt ved dødsfaldet, og de pårørende er underrettet. Tak til alle der har hjulpet med at lede. Ikke yderligere oplysninger #politidk
— SydøstjyllandsPoliti (@SydOjylPoliti) January 28, 2021