Annonce
Danmark

88 ansatte på Sydvestjysk Pelscenter i Varde ramt af covid-19

I år arbejder 200 letter og litauere på Sydvestjysk Pelscenter, der er et af landets største pelserier. 80 skulle være smittet med covid-19 og er nu sendt i isolation. Arkivfoto: John Randeris/Ritzau Scanpix
200 medarbejdere på seks pelserier i Jylland er smittet med covid-19 ifølge Styrelsen For Patientsikkerhed. De 88 er ansat på Sydvestjysk Pelscenter i Varde. Der er dog usikkerhed om testenes validitet, hvorfor alle i Varde er testet igen.

Corona og mink: 88 ud af 200 sæsonarbejdere på Sydvestjysk Pelscenter i Varde er lige nu sendt hjem i isolation. Det oplyser Svend Pedersen, formand for Sydvestjysk Pelscenter, som i år pelser cirka 900.000 mink.

- Vi har haft besøg af en covid-19-bil. Vi har fået at vide, at 88 er smittet. Der var nogle, som fik at vide, at de var positive uden at være testet, siger Svend Pedersen.


Annonce

Vi har fået at vide, at 80 er smittet. Der var nogle, som fik at vide, at de var positive uden at være testet.

Formand Svend Pedersen, Sydvestjysk Pelscenter A.m.b.a.


Så lige nu er der en del usikkerhed, hvorfor samtlige 190 ansatte i Varde blev testet igen mandag. Der ventes svar onsdag. Alle 88, der er fra Letland og Litauen, er sendt i isolation. Blandt andet i de sommerhuse, de bor i.

De ansatte testes hver fredag. Hvis det viser sig, at alle 88 reelt er smittet, vil det formentlig få store konsekvenser for pelscentret.

- Vi er i den situation, at vi er færdige med at aflive mink. Så må vi lukke fabrikken ned et stykke tid. Det var værre, hvis det var sket for et par uger siden, siger Svend Pedersen.

I første omgang gælder det medarbejdernes ve og vel.

Bryde smittekæder

I øjeblikket arbejder Styrelsen for Patientsikkerhed på at bryde smittekæderne, så smitten ikke spredes. Styrelsen oplyser, at der på seks pelserier i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark er fundet 200 smittede. Deraf altså de 88 i Varde.

- For at bryde smittekæderne har Styrelsen for Patientsikkerhed ud over den vanlige smitteopsporing også ydet sundhedsfaglig rådgivning til de seks pelserier, hvor der er konstateret smitte med covid-19 blandt medarbejdere, siger overlæge Charlotte Hjort, enhedschef i Tilsyn og Rådgivning Nord, i pressemeddelelsen.

Der er et stort arbejde i gang med at aflive alle landets mink, fordi regeringen har besluttet, at de udgør en for stor sundhedsrisiko. Avlerne må ikke bruge pels fra mink fra en smittet farm, eller hvis deres farm ligger inden for 7,8 kilometer fra en minkfarm, hvor der er coronavirus.

Derimod er der ifølge Fødevarestyrelsen ikke noget til hinder for at pelse minkene, hvis farmen ligger uden for sikkerhedszonen.

Sydvestjysk Pelscenter

  • Sydvestjysk Pelscenter A.m.b.a. er etableret i 2013. Der er 90 minkavlere, som får pelset mink hos Sydvestjysk Pelscenter.
  • Med 1,2 millioner skind i år skulle pelseriet have slået rekorden på 880.000 skind. Men 400.000 mink skal nu destrueres grundet covid-19.
  • Sydvestjysk Pelscenter får hvert år hjælp fra cirka 200 letter og litauer til pelsningen. Mange tager fri - blandt andet skolelærere og politibetjente - for at tjene en god løn i Danmark.
  • De udenlandske arbejdere bor for det meste i sommerhuse under pelsningen, som normalt slutter den anden uge i december.
Annonce
Annonce
Hedensted

Grusgrav bliver en realitet - nu kigger skuffet borgergruppe fremad

Horsens For abonnenter

Kommunen afviser dispensation: Autocentralen skal flytte dæklager på Vejlevej, men naboerne er ikke tilfredse

Hedensted

Nej, man må ikke brænde sit skur af som sankthansbål: - Det er ikke en god idé

Sport

Kæmpesejr til Odder

Sport

HFS dømt til nedrykning fra danmarksserien

Hedensted For abonnenter

Fire Juelsminde-virksomheder vil bygge fælles solcelleanlæg ved Glud: Området skal også være rekreativt

Kultur

Største koncert-satsning i flere år: Sir Elton siger farvel i Horsens

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Erhverv

Danmarks vildeste legetøjsbutik: Kids Coolshop rykker ind på stort lejemål i Bytorv Horsens

EM LIV

Malte fra Nørrebro blev hele Danmarks student, da han kastede sin hue på banen og fik Delaneys trøje efter dansk-russisk EM-skæbnekamp

Sport

Hedensted rystede topholdet

Leder For abonnenter

Horsens holder vejret, mens politikerne kæmper om E45

Odder

Læsernes dom: Host op med penge til legepladser

Annonce