Annonce
Skanderborg

8 ud af 11 busser dumper færdselstjek ved Smukfest

Der var fejl på mere end to tredjedele af de shuttlebusser, der fragter festivalgæster til og fra Smukfest ved Skanderborg. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Blandt fejlene på busserne var fejl på bremser, manglende bremselys og nedslidte dæk, oplyser politiet.

SKANDERBORG: Over to tredjedele af de shuttlebusser, der fragter festivalgæster til og fra Smukfest ved Skanderborg, indkaldes til syn, efter at Sydøstjyllands Politi onsdag eftermiddag har stoppet dem og foretaget tjek for fejl og mangler.

Det oplyser politikommissær ved Sydøstjyllands Politi Stig Simonsen til Ritzau.

Blandt andet havde fire busser problemer med bremserne, to havde for nedslidte dæk, en var utæt for diesel, og en manglede fuldstændig bremselys.

- Det er ikke optimalt. Vi er til for at se, at færdselssikkerheden er i orden, og når der er fejl på bremserne, er det ikke tilfredsstillende. Det skal ikke ske, siger han.

Busserne må ikke køre, før de er blevet godkendt til syn.

Ifølge politikommissæren blev der også undersøgt, om der var for mange passagerer i busserne, og også her var der problemer.

Politiet har en dialog med P.P. Busser, der står for bustransporten.

Det er ikke første gang, at der er problemer med bussikkerheden ved Smukfest. Ved sidste års festival havde 6 ud af 16 busser fra P.P. Busser, som blev udtaget til kontrol, problemer med bremserne.

Direktør i P.P. Busser Maria Kathina Petersen oplyser, at alle busser har været til syn inden for det seneste år.

- Det skal man, siger hun.

Der er ifølge direktøren omkring 15 busser, som fragter gæster ved festivalen.

Talsmand for Smukfest Poul Martin Bonde bekræftede inden festivalen over for Ritzau, at festivalen efter sidste års bremseproblemer havde gjort det tydeligt over for busfirmaet, at sikkerheden skal være i orden.

Shuttlebusserne kører mellem parkeringspladserne og festival- og campingområderne. Alle, der har billet til festivalen, kan køre gratis med busserne.

Tjekkene resulterer i længere ventetid for festivalgæster.

Annonce
Der var fejl på mere end to tredjedele af de shuttlebusser, der fragter festivalgæster til og fra Smukfest ved Skanderborg. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Der var fejl på mere end to tredjedele af de shuttlebusser, der fragter festivalgæster til og fra Smukfest ved Skanderborg. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Butikstyveri i Lidl udviklede sig til røveri

Læserbrev

Derfor vil det været rart at få et klart og tydeligt udsagn: Er I med, eller er I ikke med, V og K?

Læserbrev: Fredag 11. oktober 2019 var der indkaldt til pressemøde på rådhuset på Fælleden. Her ville samtlige partier i byrådet præsentere budgetaftalen for 2020, der netop var indgået. Igen var det lykkedes at få alle partier med i forliget - og det var faktisk lidt af en bedrift. For budgettet indebar mange ubehagelige dilemmaer og mange besparelser. Ikke mindst fordi Skanderborg Kommune havde behov for at finde besparelser for det, der svarer til 60 mio. kr. årligt. Besparelser, der nu skal indfases over de kommende år. Der er rigtig mange ubehagelige ting i det budget, der blev indgået. Besparelser og beslutninger, som ingen af byrådets partier brød sig om. De svære beslutninger var dog nødvendige - det var alle enige om. Det spørgsmål, der rejser sig i dag, er dog, om vi dengang i oktober glædede os for tidligt over, at byrådet kunne stå sammen i en vanskelig situation. Siden budgettets vedtagelse har vi med stadig større forundring iagttaget, at især Konservative, men også Venstres borgmesterkandidat i blandt andet læserbreve og på de sociale medier har taget afstand fra dele af det budget, de selv står bag, og at de hermed flygter fra deres medansvar. I øjeblikket bliver der foretaget en række analyser, beregninger og vurderinger af mange af de forhold, budgetaftalen indeholder. Det handler især om strukturen på dagtilbuds-, skole- og specialskoleområdet, som allerede har trukket mange avisoverskrifter. Analysearbejdet er sat i værk, fordi alle partier med budgettet var enige om, at vi skal turde at tilpasse vores struktur på disse områder, så vi alene skal bruge penge på nybyggerier, hvor det er helt nødvendigt. Dette vil nemlig sikre, at vi også fremadrettet - som minimum - kan opretholde det serviceniveau på driftssiden, som vi i dag kender i vores skoler og dagtilbud. Og det er vigtigt. Analyserne af, hvilke strukturændringer der er mulige og fornuftige at gennemføre, er omfattende, og derfor tager de tid. Men alle partier ved, at analyseresultaterne vil foreligge i løbet af foråret, ja, nogle af beregningerne vil allerede ligge klar i løbet af februar. Indtil vi kender resultaterne af analyserne, forholder vi os til den aftale, vi er med i, og venter tålmodigt. Det vil klæde de borgerlige partier at gøre det samme og ikke benytte populistiske metoder og undsige fælles beslutninger. Vi håber, at både Konservative og Venstres borgmesterkandidat står bag budgetaftalen, men bliver ærlig talt i tvivl. Derfor vil det været rart at få et klart og tydeligt udsagn: Er I med, eller er I ikke med?

Annonce