x
Annonce
Læserbrev

8. klasse-elev fra Vejle: Alkohol fylder for meget i unge danskeres liv

Personligt drikker jeg selv, men ikke i store mængder nok til at blive påvirket. Hvorfor jeg så overhovedet drikker, hvis jeg ikke bliver påvirket, ved jeg ikke helt selv. Det kom nok bare af sig selv i og med, at de andre drak, men det er heller ikke noget, jeg som sådan er stolt af.

Læserbrev: Min oplevelse er, at langt de fleste har brug for at være påvirket af alkohol til en fest for at have det sjovt, og hvis man holder fest uden alkohol, er man kikset.

Mange spiller også smart med at drikke, så andre får lyst til det.

Tallet blandt unge, der drikker, er steget. Statistikkerne viser, at hver tiende på 11 år har drukket alkohol, at en tredjedel af alle på 13 år har drukket alkohol, og at 80 pct. på 15 år har drukket alkohol.

Halvdelen af 15-årige drenge har været fulde mindst to gange, mens en tredjedel af 15-årige piger har været fulde mindst to gange.

Konsekvensen af dette er, at unge, som drikker meget, øger risikoen for at ende i trafikulykker og slagsmål, have ubeskyttet samleje, få alkoholforgiftning og skade helbredet og indlæring.

Den alkoholkultur, man er opvokset i, har indflydelse på, hvordan ens forbrug bliver.

Jeg synes, at alkohol fylder alt for meget. Jeg synes, at det er så ærgerligt, at folk stort set ikke kan holde fest uden alkohol.

Engang da jeg gjorde det i 7. klasse, var der en skrev til mig, at det var kikset.

Hvorfor skal det fylde så meget? Hvorfor kan så mange ikke have en sjov fest uden at være påvirket?

Personligt drikker jeg selv, men ikke i store mængder nok til at blive påvirket. Hvorfor jeg så overhovedet drikker, hvis jeg ikke bliver påvirket, ved jeg ikke helt selv.

Det kom nok bare af sig selv, i og med at de andre drak, men det er heller ikke noget, jeg som sådan er stolt af.

Men jeg synes bare, at det er ærgerligt, at så mange ikke kan have en sjov aften uden nærvær i normal tilstand.

Hvordan man kan lave om på det, har jeg ærligt talt ingen idé om.

En enkelt idé kunne være, at straffen for kiosker, der sælger alkohol til unge, skal være, at de ikke skal have mulighed for at drive deres kiosk længere.

Man kunne også inddrage det i undervisningen i skolen, så folk er mere opmærksomme på konsekvenserne.

"Hvorfor skal det fylde så meget? Hvorfor kan så mange ikke have en sjov fest uden at være påvirket?", spørger Diana Kavena Bhutho Kristensen. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Motorcykel ramte bil

Læserbrev

Vi skal huske at lære af situationen

Læserbrev: Covid-19 er helt sikkert ikke den sidste alvorlige sygdom, som rammer hele verden samtidig. Derfor skal vi huske at lære af situationen. Der må helt sikkert være noget, som vi fremover bør gøre anderledes for i det mindste at nedsætte risikoen for lignende pandemier. På den korte bane må vi under alle omstændigheder forudse nye bølger af Covid-19. De kan komme senere i år, næste år og i en årrække frem. Måske skal vi have nye regler for, hvor mange og hvor tæt vi må være sammen. I dag er det primært hensynet til brand og flugtveje, der definerer, hvor mange mennesker der må være forsamlet et sted. Men hvad med hensynet til sundhed og smittefare? Bør det ikke også indtænkes, når vi definerer, hvor mange mennesker der må være i en bus, et tog, på en cafe eller til en koncert? Og hvad med hygiejne? Bør vi fremover altid afspritte hænderne, inden vi går til møde, på indkøb, på cafe eller ud at se på ny bil? Bør der indføres regler, så syge kan afvises som deltagere i møder eller forsamlinger? Skal der opstilles temperatur-scannere dér, hvor mange mennesker mødes? Skal billetkontrollen til fodboldkampen eller koncerten også udstyres med et apparat til temperaturmåling? Hvad der i givet fald skal gøres, kan jeg ikke vurdere. Men jeg håber, at sundhedsmyndighederne i Danmark og resten af verden vil tage ved lære at den nuværende dybt ulykkelige situation. Kun ved at lære af historien kan vi som samfund blive bedre rustet til at imødegå fremtidens smittemæssige udfordringer.

Annonce