Annonce
Navne

75 år: Indkøberen i Østbirk kom i spidsen for milliardforetagende

I 1969 blev Bjarne Graabæk Thomsen ansat som indkøber på Velux-fabrikken A/S Østbirk Bygningsindustri, som han med tiden blev direktør for. Sammen med familien flyttede han til hovedstadsområdet i 1990, efter han i 1986 var blevet udnævnt som koncerndirektør i V. Kann Rasmussen Industri A/S (i dag VKR Holding) i København. Pressefoto
På sin vej mod toppen i dansk erhvervsliv var Bjarne Graabæk Thomsen i 15 år direktør for Velux-fabrikken i Østbirk, og han har bevaret sin tilknytning til lokalområdet som medlem af bestyrelsen for Industrimuseet i Horsens. Nu fylder han 75 år.

Fødselsdag: Bjarne Graabæk Thomsen, tidligere koncerndirektør i VKR-Holding/Velux-Gruppen, fylder 75 år fredag 30. april.

Da han i 1969 blev ansat som indkøber på Velux-fabrikken A/S Østbirk Bygningsindustri, havde den handelsuddannede trælastmand ikke forestillet sig, at vinduer, ikke mindst ovenlysvinduer, skulle komme til at præge hans professionelle liv.

Eller at jobskiftet fra træhandel i Silkeborg, hvor han er opvokset, blev begyndelsen på et udfordrende arbejdsliv, der har bredt sig ud over Danmarks grænser og langt ind i pensionsalderen.

Annonce

De første årtier var Bjarne Graabæk Thomsen stærkt involveret i en omfattende international ekspansion for Velux-forretningen, og årene i Østbirk kulminerede med 15 år som direktør i Østbirk Bygningsindustri.

Sammen med familien flyttede han til hovedstadsområdet i 1990, efter han i 1986 var blevet udnævnt som koncerndirektør i V. Kann Rasmussen Industri A/S (i dag VKR Holding) i København, moderselskabet for bl.a. Velux Gruppen og Velfac facadevinduer.

Engageret i vinduesmuseum

Efter 20 år trådte Bjarne Graabæk Thomsen ud af topledelsen i 2006 og engagerede sig i bestyrelses- og konsulentopgaver, i særdeleshed i VKR Holding-gruppen og lidt senere almennyttige aktiviteter i forbindelse med Velux Fondene, herunder 10 år som medlem af bestyrelsen i Villum Fonden, der udover uddelinger til almennyttige formål er hovedaktionær i VKR Holding.

Bjarne Graabæk Thomsen lever nu en aktiv pensionstilværelse og er fortsat engageret i forskellige projekter i Velux Fondene og i VKR Holding-sammenhæng, hvor han bl.a. er formand i styregruppen for Villum Window Collection Søborg, som er verdens eneste museum, der skildrer historien om vinduet fra jernalderen til moderne tid.


Så vinduerne fylder stadig, om end de historiske af slagsen. En særlig fornøjelse i den sammenhæng er arbejdet i styregruppen for The Velux Collection i Østbirk, hvor historien om Velux-ovenlysvinduet formidles, og som er stedet, hvor hans egen historie i firmaet begyndte.

Fra artiklen


Så vinduerne fylder stadig, om end de historiske af slagsen. En særlig fornøjelse i den sammenhæng er arbejdet i styregruppen for The Velux Collection i Østbirk, hvor historien om Velux-ovenlysvinduet formidles, og som er stedet, hvor hans egen historie i firmaet begyndte.

Annonce

Sportsglad

Fødselaren er også fortsat i bestyrelsen for Industrimuseet i Horsens, der aktuelt bl.a. arbejder med et større projekt, der skal udmønte sig i en formidling af den nyere del af dansk industris historie fra ca. 1970'erne - netop en periode, hvor Bjarne Graabæk Thomsen gennem sit mangeårige ansvar for produktion og logistik i Velux har været dybt nede i den teknologiske og strukturelle udvikling med de store påvirkninger fra Europas vej mod EU, Murens fald såvel som globaliseringen.

Professionelt er Bjarne Graabæk Thomsen blevet fremhævet for at kunne holde mange bolde i luften og alligevel altid lige levere til tiden, for stærke værdier, en ægte interesse i mennesker og god humor, lyder det i en pressemeddelelse.

Det kommer alt sammen kommer til udtryk i det private liv, hvor der altid har været plads til familie og venner og diverse sportsaktiviteter, allerhelst noget med en bold.

Tennisketsjeren er lagt på hylden pga. af et dårligt håndled. I stedet forsøger han at slå de to svigersønner, døtre og fire børnebørn i bordtennis, som er blevet en fast udfordring, når familien mødes i sommerhuset i Kikhavn ved Hundested.

Her har han også har stor fornøjelse af gør-det-selv-projekter og for at dyrke passionen for træ, bl.a. gennem trimning af buske og træer.

Annonce

Har to døtre

Sammen med hustruen Vivi, som han mødte i Silkeborg før vinduerne, har han to børn, Karin, som er journalist og bor i London, og Rikke, der bor på Frederiksberg er grafisk designer.

Fødselsdagen fejres med den nærmeste familie, hvor London-familien må nøjes med at være på "Zoom-besøg".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Enner Mark Fængsel skal have ny leder

Annonce