Annonce
Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Poul Vestergaard-Lau er imponeret over opklaringen af sidste uges tragiske trafikulykke, som kostede en 22-årig mand livet. Arkivfoto: Johan Gadegaard
En uges politiarbejde tog fart mandag, da erfarne efterforskere fandt det helt rigtige klip til at identificere den bil, de senere fandt parkeret ved en 71-årig mands bopæl.

Karup/Viborg: Det var to erfarne efterforskere, der mandag for alvor fik sat skred i opklaringen af sidste uges tragiske trafikdrab ved Flyvestation Karup.

Det fortæller en både tilfreds og stolt Poul Vestergaard-Lau, vicepolitiinspektør og leder for lokalpolitiet i Viborg.

Forud var gået en uge, hvor ulykken - der kostede en 22-årig værnepligtig livet - havde fyldt rigtig meget, både på politistationen, på flyvestationen og i mediebilledet.

- Jeg har ikke tal på, hvor mange tip, der er kommet. Det er virkelig, virkelig mange, siger Poul Vestergaard-Lau.

Annonce

Helt vildt godt arbejde

Den dræbte 22-årige havde mandag den 7. oktober opholdt sig på KFUM-soldaterhjemmet, da han ville krydse Herningvej ved 20.45-tiden. Her blev han på vej over til hovedindgangen ramt af en bil.

Det var vagten på flyvestationen, som hørte et voldsomt bump, og som kort efter fandt den unge mand, hvis liv ikke stod til at redde.

Siden blev der altså sat en menneskejagt ind, for både bil og bilist var forsvundet. Tilbage stod man med blandt andet et noget grynet klip, hvor man kan se bilen passere Gedhus-vagten kort tid før, den ved hovedvagten ramte den 22-årige værnepligtige.

Videoen og beskrivelserne af den lille personbil blev delt vidt og bredt, men det var ikke efterlysningerne i offentligheden, der førte frem til den 71-årige mand, som sent mandag eftermiddag blev opsøgt på sin bopæl af politiet, der ikke ønsker at oplyse, hvor manden bor.

- Nej, det er to politifolks efterforskning i går (mandag, red.) som førte frem til det helt rigtige klip fra Sunds, fortæller Poul Vestergaard-Lau.

- På det klip kan man se en streamer på siden af bilen, og så har vi via nogle forskellige firmaer fået den sidste brik i puslespillet, så vi blev ført i retning af yderligere et firma, som bilen tilhører. Det firma har udlånt bilen til den 71-årige, siger vicepolitidirektøren, og tilføjer:

- Det er, undskyld mig, helt vildt godt politiarbejde krydret med nogle rigtig gode videooptagelser samt nogle ansatte i et firma, der sendte os i den rigtige retning.

For enden af vejen

Da politiet bankede på den 71-åriges dør sent mandag eftermiddag kunne de ifølge Poul Vestergaard-Lau hurtigt konstatere, at de nu havde fundet den rette adresse.

Dels grundet skaderne på den hvide VW Up, dels på grund af mandens adfærd.

- Sådan nogle erfarne efterforskere kan fornemme sådan noget. Forestil dig, at du godt ved, at du måske har gjort noget, der ikke er særlig smart, og pludselig står politiet foran din husdør. De var ikke spor i tvivl om, at løbet nu var kørt, siger vicepolitiinspektøren.

Bilen, som har været vidt og bredt efterlyst, indikerede som nævnt også, at politiet havde fundet frem til den skyldige.

Den var ikke gemt væk - og så alligevel:

- Manden bor nede for enden af en vej, og der havde han parkeret bilen sådan, at fronten vendte væk fra nysgerriges blikke, så det virker som om, han har gjort noget aktivt for, at bilens skader ikke skulle kunne ses, siger Poul Vestergaard-Lau.

Tre sigtelser

Den 71-årige har erklæret sig delvist skyldig, men fortalte under afhøringen, at han troede, det var et rådyr, han havde ramt.

- Men han har også i løbet af den sidste uge orienteret sig i forhold til pressen, og han ved godt, at der var en værnepligtig, der blev kørt ned ved Karup. Jeg kan nok godt tillade mig at sige, at han formentlig har tænkt, at det kunne være ham, der havde gjort det, siger Poul Vestergaard-Lau, og tilføjer:

- Der er slet ingen tvivl om, at han har stået med overvejelserne om, hvad pokker han nu skulle gøre, og om han skulle melde sig. Han har bare været rigtig længe om at lave de overvejelser, tænker jeg.

Den 71-årige blev anholdt og taget med på Viborg Lokalstation, inden han efter en times afhøring blev løsladt igen.

Nu skal der så færdiggøres et anklageskrift, så sagen kan komme for retten. Indtil videre er manden sigtet for tre forhold:

- Vi har ikke noget, der indikerer spiritus- eller narkokørsel, og derfor er han heller ikke sigtet for uagtsomt manddrab i den tunge ende. Hvis han skulle sigtes under særligt skærpende omstændigheder, så skulle der være tale om høj hastighed eller om narko- eller spirituskørsel, og det er der ikke noget, der taler for. Det er også grunden til, at han blev løsladt efter endt afhøring, lyder det fra Poul Vestergaard-Lau.

Derudover er den 71-årige sigtet for ikke at standse op og yde hjælp, hvis en person er kommet til skade, ligesom han er sigtet for ikke at underrette politiet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Hvad er det, der smager godt? Det er minderne

Hver sommer tager jeg på en budgetvenlig madrejse inden for landets grænser og under åben himmel. Jeg besøger et af de utallige loppemarkeder med rustikke keramiklamper, strikkede nisser og ridsede legetøjsbiler, mange af os elsker at frekventere, hvor sang og bløde guitartoner lyder fra en lille musiktribune, og der kan købes fadøl, brød og pølser til en frokostpause direkte på det tyndslidte græs. Genbrugsguld og gammelt fajance går jeg udenom. Jeg kommer med et bestemt formål. Jeg vil mindes den mad, jeg havde glemt, jeg kunne huske. Jeg finder den i en 60'er-årgang af ugebladet Hjemmet, en orange og brun Kenwood-håndmixer fra 1970'erne, Eksportslagteriernes Gris-På-Gaflen-kalendere og Raadvads ikoniske brødmaskine af stål og træ fra dengang, et rigtigt rugbrød vitterligt ikke kunne skæres i med brødkniv og håndkraft alene, så massivt og hårdt var det. Har vi spist schweizisk raclette i Danmark? Ja det har vi! Jeg stod i sommer med hele raclette-udstyret i hånden, den elektriske varmeplade til at stille ind på spisebordet, og de små pander i legetøjsstørrelse, som hver rundt om bordet kan tilberede sine egne grøntsager, kød og ost på. Racletten skulle være en efterligning af det bål og de redskaber, schweiziske kvæghyrder anvendte ude i bjergene til at tilberede deres aftensmad. Vi snusede til racletten i Danmark, måske i 1980'erne og glemte det igen. Apparaterne led samme skæbne som fonduegryderne. Først røg de i pulterkammeret, siden på genbrugspladsen eller loppemarkedet. Mit lykkeligste fund i år var Lilian Kaufmanns ”Fremmed mad” fra 1968 udgivet af Bo Bedre. Her fandt jeg den lammesteg, vi sværmede for i 1970'erne. Skrællede kartofler blev skåret i skiver og taglagt i en smurt bradepande, og oven på dem blev lagt en blanding af hakket hvidløg og persille. Bouillon blev hældt ved kartoflerne, og lammekøllen lagt ovenpå, så saften dryppede ned på kartoflerne under stegningen. På et kollegiekøkken en gang i 1970'erne, smagte jeg for første gang lammekød i denne ”lammekølle som i Provence”-udgave. Skulle jeg tilberede lam i morgen, ville jeg uden betænkning vælge samme opskrift. For mad har med længsel at gøre. Man kan læse en kogebog fra 1960'erne og mærke lugtene fra alle bogens sider, hvis man altså selv har levet i 1960'erne. Søren Gericke har sagt: ”Det smager godt, siger man. Men hvad er det, der smager godt? Det er det, man kan huske. Det er minder.” Hvem har ikke mærket sandheden af disse ord på egne smagsløg. Som 13-årig smagte jeg for første gang den franske ost gruyère. Det var i Paris i 1966. Rejsebudgettet var skrabet. Et kulinarisk højdepunkt blev en croque monsieur fra en typisk fransk bistro. I Danmark kendes den også under navnet parisertoast. Lykkeligvis var det gruyère, der var pakket i croque monsieuren. Det var mit første møde med smeltet ost, og gruyére havde jeg aldrig hørt om, men jeg vidste omgående, at den her smag var skelsættende, og jeg holder aldrig op med at lede efter en croque, der smager præcist som dengang. Jeg har hørt en forsker sige, at lugt og smag har forbindelse til det limbiske system i den centrale del af hjernen, hvor man mener, følelser opstår. Det kan bruges i praksis for eksempel over for gamle mennesker, der får hjulpet hukommelsen på gled med mad, de husker fra hele deres liv. En samling gamle opskrifter kan virke som et fotoalbum med billeder af alle vores kære. Dufte og smag af mad kan få os til at huske ting, vi ellers troede vi havde glemt. Om lidt vil mange af os kollektivt ride på en bølge af madminder. Duftene af Brunkagerne, risalamanden, rødkålen, de brune kartofler kan åbne for sluserne med erindringer om til strikkede nisser, selvkørende legetøjsbiler, duften af ny dukke og farmors hvide blondebluse og øjenbrynene, der pludselig var tegnet op med mørk farve, fordi det var juleaften. Hun, Esther, talte odenseansk til sin dødsdag, selv om hun boede i Nordjylland. Hun kunne sin flæskesteg til perfektion, foruden hjemmelavet rullepølse og julesild. Hvem der bare kunne stjæle af hendes kagedåse en lige en gang til.

Annonce