Annonce
Hedensted

70-års fødselar takker af efter 47 år på samme arbejdsplads

Jens Kristensen fra Løsning fylder 70 år torsdag 3. september. Privatfoto
Annonce

Løsning: Det er to store milepæle, der foregår i Jens Kristensens liv for tiden.

For nylig besluttede han at sige farvel og tak til Ellehøj, som er et af Vejle Kommunes centre for beskyttet beskæftigelse. Her har han haft sin gang i hele 47 år, hvor han gennem tiden blandt andet har udført opgaver for Dandy og Legoland. De senere år har han været en trofast del af køkkenets opvasketeam.

Et stort øjeblik, som Jens Kristensen ofte husker tilbage på, skete til hans 40-års jubilæum på Ellehøj i 2013. I den forbindelse blev han indstillet til Dronningens Fortjenstmedalje og inviteret til Amalienborg, hvor han kunne sige tak for medaljen. Dronning Margrethe var desværre forhindret, så hun sendte i stedet sin søn kronprins Frederik, men det gjorde bestemt ikke oplevelsen ringere for Jens Kristensen, der altid har fulgt med i livet i det danske kongehus.

Den anden milepæl foregår torsdag 3. september. Her er det nemlig 70 år siden, at Jens Kristensen blev født på en gård tæt ved Øster Snede. Forældrene hed Agnete og Kristian, og de sørgede i de efterfølgende år for, at Jens fik fire søskende.

Siden 1999 har Jens Kristensen boet i bofællesskabet Skærvebo i Løsning. Skærvebo er en del af Kristelig Handicapforening, som netop har taget første spadestik til en udbygning med seks nye lejligheder på stedet. Hvis alt går efter planen, flytter Jens over i en af disse lejligheder, når de står færdige i foråret 2021.

70-års fødselsdagen holdes i Hornstrup og fejres med familien samt venner og personale fra Skærvebo.

I 21 år har Jens Kristensen haft hjemme i bofællesskabet Skærvebo i Løsning. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

Kampen minut for minut: AC Horsens var nedspillet totalt og tabte trods fin slutspurt

Annonce