Annonce
Indland

644 nye smittetilfælde er fundet i laveste antal test i juli

Det seneste døgn har 0,99 procent af 64.947 PCR-prøver været positive for corona. Det svarer til 644 positive test. (Arkivfoto). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Det seneste døgn har 0,99 procent af de 64.947 foretagne PCR-prøver vist et positivt resultat for coronavirus.

Det seneste døgn har 644 personer i Danmark fået besked om, at de er testet positive for coronavirus.

Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) søndag.

De 644 smittetilfælde er fundet blandt 64.947 PCR-prøver. Det er de test, hvor man podes i svælget. De 644 smittetilfælde er det laveste set over den seneste uge.

Annonce

De 644 smittetilfælde er dog også fundet blandt det laveste antal foretagne PCR-prøver set over den seneste måneds tid. Det afspejler sig i positivprocenten, der er 0,99, og som er på niveau med de seneste dage.

Den seneste tid er det særligt yngre voksne, der er blevet smittet med corona, og den seneste uge er de 20-29-årige også den hårdest ramte aldersgruppe.

Blandt de 20-29-årige er der stadig flere, der mangler at blive færdigvaccineret mod coronavirus, og det kan være en af forklaringerne på udviklingen.

For den danske befolkning samlet set er over halvdelen nu færdigvaccineret. Det er først og fremmest glædeligt, siger Viggo Andreasen, lektor i matematik ved Roskilde Universitet, hvor han forsker i matematisk epidemiologi.

Han bemærker dog også, at det er vigtigt at få færdigvaccineret mange flere, før sommer skifter til efterår.

- Vi skal op på, at 85 procent af befolkningen skal være færdigvaccineret mod corona, inden det bliver efterår.

- Det kan ikke helt give os flokimmunitet mod Delta-varianten. Så smitsom er den.

- Men det vil kunne forhindre større epidemier, siger Viggo Andreasen.

Der er også foretaget 120.273 lyntest det seneste døgn. Lyntest er de test, hvor man podes i næsen.

Positive resultater fra lyntest fremgår dog ikke af opgørelsen fra SSI, da der er en vis usikkerhed forbundet med resultaterne fra kviktest.

På landets hospitaler er 59 patienter nu indlagt med coronavirus. Det er tre flere end lørdag. Ud af de 59 indlagte er 10 på intensiv, og 6 får hjælp af respirator.

Der er ikke registreret nye dødsfald blandt coronasmittede det seneste døgn. Det er ottende dag i træk uden coronarelaterede dødsfald.

Under epidemien er indtil videre 2542 personer i Danmark, der er døde, mens de har været smittede.

/ritzau/

Annonce
AC Horsens For abonnenter

Live: AC Horsens jagter sejr og genoprejsning i Hobro

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Antallet af indlagte falder til det laveste siden midt i august

Annonce
Annonce
Annonce
Odder

Lokal stemmesluger beskyldes for at have solgt prostitueret til voldsomme sexkunder

Erhverv For abonnenter

Succesfuld Gedved-virksomhed har købt 13.500 kvm jord i Horsens V: Forventer første spadestik til nyt domicil i 2022

Erhverv

Iskageforretning om svigtende sommergæster: - Folk går ikke op i Graven, men heldigvis har vi købt en ko

Debat For abonnenter

Horsens vokser videre: Nu er godsbanearealet i spil

Hedensted

Mysterium om cykelbjerg opklaret: Derfor lå stor bunke cykler i skovkanten ved rasteplads

Odder For abonnenter

Alexander har ventet på kørekort i ni måneder: Kan ikke komme videre som landbrugselev

Horsens

Mere for pengene i Horsens: Kvadratmeterprisen på huse er favorabel i forhold til nabokommuner

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Horsens

Tusinder plejer at gøre det: På søndag kan man igen komme på besøg

Kultur

Se video med ældgammel elbil: 108 år gammel elbil havde vanvittig rækkevidde

Hedensted

Syge selvstændige må hverken tage telefonen eller betale en regning: Sådan får du hjælp

Hedensted For abonnenter

Samarbejdets mand i spidsen for Juelsminde Digelag: Her er hans ambition

Horsens

Nedrevet skole får nyt liv på Endelavevej: Genbrugsbutik og genbrugsbyggemarked åbner i 2023

Annonce