Annonce
Brædstrup

61.158 julelys: Erik og Michael er vilde med julebelysning

Michael Poulsen (tv.) og Erik Madsen er begge vilde med julebelysning. Det giver ekstra julehygge og stemning i december, mener de to naboer. Foto: Henrik Sandvad
Man får julelys i øjnene, når man besøger naboerne Erik Madsen og Michael Poulsen på Søkildevej i Brædstrup. De to har tilsammen sat 61.158 julelys op, og til næste år skal det være endnu vildere.
Annonce

Brædstrup: Fra midt i november og til efter nytår er der mange bilister, der kører et smut forbi Søkildevej 34 og 36 i Brædstrup for at tage et billede med deres mobiltelefon ud af vinduet.

Ejerne, 44-årige Erik Madsen i nr. 34 og Michael Poulsen (52) i nr. 36, har også flere gange oplevet, at trafikken på Silkeborgvej kører lidt langsommere, når bilisterne passerer deres huse, og det er der en særlig god grund til.

De to naboer er nemlig vilde med julebelysning, og i år har de tilsammen sat ikke færre end 61.158 julelys op.

- Det startede i det små for tre år siden, og siden hen er det bare vokset. Det er ikke sådan, vi er konkurrenter. Vi hjælper faktisk hinanden og giver hinanden gode ideer, fortæller Michael Poulsen, mens han viser frem i lysinfernoet af julemænd i kaner og rensdyr.

Det startede i det små for tre år siden, og sidenhen er det bare vokset. Det er ikke sådan, vi er konkurrenter. Vi hjælper faktisk hinanden og giver hinanden gode ideer.

Michael Poulsen

Annonce

Lys skaber julehygge

De to startede det første år med at sætte omkring 17.000 LED-lys op, og siden er julebelysningen blot vokset.

- Vi synes begge, at julen er den hyggeligste tid, og man bliver også helt glad, når man kigger ud i haven og ser alt det lys. Faktisk kan jeg godt blive lidt ked af det, når vi skal pille det ned igen, for så bliver alting så mørkt og trist, siger Erik Madsen.

Begge har brugt cirka tre weekender på at sætte julebelysningen op. Det hele er sat i system. De har tegninger over huset, hvor alt skal stå, og tingene er pakket ned i nummererede kasser, så alt er let at finde.

Annonce

Bygger selv

Naboerne indrømmer begge, at det ikke er nogen billig hobby, de har valgt at kaste sig over.

- Det er ikke strømmen, der koster, da LED-lys næsten ingen strøm bruger. Sidste år brugte jeg kun 110 kroner i strøm i december. Til gengæld er det dyrt i anskaffelse, og vi bruger også meget tid på reparation og vedligeholdelse, og det koster selvfølgelig også penge. Vi har ikke regnet på, hvad det koster os. Men man skal heller ikke sætte pris på en hobby, siger Michael Poulsen.

De to tjekker ofte hjemmesider efter gode ideer til ny juleudsmykning. Som noget nyt er de begyndt at bygge ting, som de pynter op med julelys. Således er der bygget et stort rensdyr med en kane, et lille nissehus og stiger.

- Før købte vi meget færdige produkter, men nu synes vi, det er sjovest at lave noget selv. Vi har dog hele tiden en klar plan med det, vi gerne vil. Vi kan begge godt lide, at tingene bare lyser. Vi er ikke så vilde med, at det hele blinker og bamler. Vi er derfor også meget forsigtige med at bruge kulørte lys. Det skal gerne være pænt og ikke et tivoli, siger Erik Madsen.

Sådan tager det sig ud på Søkildevej 36 og 34 i hele december, og det får mange bilister til at smutte forbi for at tage et billede. Foto: Henrik Sandvad
Annonce

Over 90.000 lys næste år

De to naboer indrømmer, at de nok ikke er færdige med at sætte julelys op ved deres huse og haver. Der er stadig mørke områder på matriklen, som de siger. De to har derfor allerede nogle ideer til, hvad der skal ske til næste år.

- Næste år kommer vi nok over 90.000 lys tilsammen, og jeg tænker, at vi måske også skal prøve at bygge noget, som kan bevæge sig, siger Michael Poulsen.

Rensdyret med kanen hos Michael Poulsen er udsmykket med cirka 4500 LED-lys i alt. Foto: Henrik Sandvad
Det tager omkring tre weekender at sætte julebelysningen op. Til gengæld kræver det masser af planlægning og tid til vedligeholdelse. Foto: Henrik Sandvad
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Forældre testet positive for Covid-19: Skole opfordrer kammerater til at blive hjemme

Annonce