Annonce
Erhverv

600 nye arbejdspladser er kommet til i Odder Kommune

Protruck fik i oktober initiativprisen fra DI Horsens-Hedensted-Odder. Firmaet har ligesom andre Odder-virksomheder vokseværk og det kan ses på udviklingen af arbejdspladser i kommunen. Arkivfoto: Morten Pape
Siden 2012 er der blevet skabt 600 nye arbejdspladser i Odder Kommune.

Odder: Der kommer stadig flere arbejdspladser til i Odder Kommune, hvor det går godt for de lokale virksomheder. Det viser de seneste tal fra Statistik.dk over beskæftigede i Odder Kommune. Antallet af arbejdspladser er ved målingen i oktober 2018 oppe på samme niveau, som før finanskrisen i 2008. Det er dog ikke de samme brancher, der skaber udviklingen i dag, som dengang.

Særligt inden for transportbranchen har det var en stor tilbagegang i antallet af arbejdspladser over hele landet, men der har til gengæld været fremgang inden for andre brancher. Siden 2012 er der således skabt 600 job i kommunen inden for brancher som fremstilling/industri, metal- og maskindustrierne, handel, hotel og restauration, rådgivning og forretningsservice, rengøring og anden operationel service samt undervisning.

Annonce

Udvikling i antallet af arbejdspladser

2008: 7897

2009: 7744

2010: 7427

2011: 7288

2012: 7221

2023: 7434

2014: 7216

2015: 7519

2016: 7535

2017: 7677

2018: 7884

Mange job i metal- og maskindustrierne

Særligt inden for metal- og maskindustrierne, er der i perioden skabt cirka 200 nye arbejdspladser

- Flere af vores virksomheder har været meget aktivt søgende efter nye medarbejdere, og ud fra vores kontakt med virksomhederne, tyder alt på, at udviklingen også er fortsat ind i 2019. Forhold som Brexit og Trumps handelskrig med Kina har i de seneste måneder skabt en opbremsning i nogle lande og brancher, men alt i alt oplever vi fortsat optimisme og fremgang i de lokale virksomheder, siger Karsten Geertsen, der er udviklingschef i UdviklingOdder, i en pressemeddelelse.

I november 2018 var der i alt 7884 beskæftigede med arbejdsplads i Odder Kommune. Fortsætter denne udvikling ind i 2019, når tallet op på over 8000 arbejdspladser lokalt. Dette matcher niveauet fra før lavpunktet med de store arbejdspladser som centralsygehuset, Bording, slagteriet med videre, hvor antallet af arbejdspladser typisk svingede omkring 8000 med plus/minus et par hundrede. I dag er arbejdspladserne blot fordelt på et større antal mindre virksomheder i helt andre brancher.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Betjentsøn bragede ind i Diana: - Politiet skjulte sandheden og jeg blev dømt

Horsens

Dement blev varetægtsfængslet: - Vi har gjort, hvad vi kunne inden for lovens rammer

Annonce