Annonce
Udland

5G telefoner og salg i Kina sender Apples indtjening i vejret

Apples 5G telefon iPhone 12 har været med til at sikre selskabet stigende indtægter i seneste kvartal. (Arkivfoto). Foto: Reuters
Techgigantens indtjening voksede med 29 procent i seneste kvartal, mens salgene i Kina eksploderede.
Annonce

Nye 5G iPhones og stærke salgstal i Kina fik Apples omsætning og indtægter til overgå forventningerne i sidste kvartal i 2020.

Det fremgår af techgigantens seneste kvartalsregnskab ifølge nyhedsbureauet Reuters.

På trods af at Apple sendte den nye iPhone 12-linje afsted flere uger senere end normalt, så har et udvidet antal modeller og et nyt udsende tilsyneladende fået folks behov for at opgradere deres telefoner til at vokse.

Det gælder især i Kina, hvor Apples salg steg med hele 57 procent i seneste kvartal.

Apple har også stærke salgstal for selskabets bærbare computere og iPads i kvartalet. Det tilskrives, at folk stadig arbejder, går i skole og underholder sig selv i hjemmet under pandemien.

Det har ført til, at Apples omsætning i kvartalet, der sluttede 26. december, steg med 21 procent til 111,44 milliarder dollar svarende til cirka 683 milliarder kroner.

Analytikere havde forventet en omsætning på omkring 103,28 milliarder dollar - altså godt 8 milliarder mindre.

Samtidig steg selskabets indtægter med 29 procent i samme periode til 28,7 milliarder dollar svarende til omkring 176 milliarder kroner. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Vi er tilfredse med kundernes entusiastiske modtagelse af de uforlignelige og banebrydende produkter, som vi leverede i løbet af en historisk juletid, siger Apples administrerende direktør, Tim Cook, i forbindelse med regnskabet ifølge AFP.

Han fortæller i et interview med Reuters, at Apple nu har 1,65 milliarder aktive produkter i brug globalt. iPhones udgør klart den største del med en milliard.

Derudover har selskabet 620 millioner betalende brugere på sine platforme som Apple TV+, Apple Music og lagringstjenesten iCloud.

Det er 20 millioner flere, end hvad selskabet havde forventet at have i slutningen af 2020, siger Tim Cook til Reuters.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Betjente slukkede brand i emhætte

Østjylland

Her er forklaringen på kaos: Regionen indkalder langt flere end der er vacciner til

Annonce