Annonce
Horsens

55 fik bøder: Talte i telefon bag rattet, kørte over for rødt, cyklede på fortovet og manglede lys

Arkivfoto: Kim Haugaard
Både bilister og cyklister fik bøder, da Sydøstjyllands Politi tirsdag morgen var på færdselsaktion i det centrale Horsens.
Annonce

Horsens: Der var gang i bødeblokken, da det lokale politi tirsdag morgen stillede sig op for at kigge på bilister og cyklister i det centrale Horsens.

- Vi skrev i alt 55 sager i løbet af få timer. Det var både bilister, cyklister og folk på løbehjul, der fik bøder med hjem, fortæller vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet tog bl.a. opstilling på Allégade, på Rædersgade, Sundvej, i Smedegade og på Fredrik Bajers Gade, og her stødte patruljerne på mange forskellige overtrædelser af færdselsloven.

- F.eks fik fem bøde for at køre på løbehjul uden lys, 15 fik bøder for at tale i telefon enten bag rattet eller på cykel, fem cyklister kørte i et fodgængerfelt, og fem cyklede på fortovet. Derudover mødte vi otte cyklister, der kørte over for rødt, og to bilister, der ikke havde spændt deres børn fast i bilen, fortæller Stig Simonsen.

Han fortæller, at patruljen flyttede sig rundt i midtbyen fra de tidlige morgentimer til omkring middag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Brødre udvider forretningen: Nu producerer Brimas sit eget produkt fra A til Z

Danmark

Hvordan bliver julen 2020?

Annonce