Annonce
Horsens

50 meter kø og rift om toiletpapir: Folk væltede i Bilka i Horsens

Bilka i Horsens var fyldt med kunder kort før lukketid. Køen her endte nede midt i elektronikafdelingen, hvor den ovenikøbet slog et par sving - med andre ord stod folk i kø fra mere end den ene ende af butikken til den anden. Foto: Mads Dalegaard
Der var proppet med mennesker i Bilka onsdag aften på trods af statsministerens opfordring til ikke at hamstre. Vi har varer på hylderne igen fra morgenstunden, lyder det fra Bilka.
Annonce

Horsens: - Der er ingen grund til at hamstre rugbrød eller toiletpapir, fortalte statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde onsdag aften i forlængelse af beslutningen om at lukke store dele af Danmark ned - og for en gangs skyld lyttede befolkningen ikke.

Ikke kun i Horsens, men i hele landet har der været proppet med mennesker i butikkerne - mange steder frem til efter lukketid - og online-indkøbsmuligheden nemlig.com fik lagt sin hjemmeside ned.

I Bilka i Horsens skulle man have lukket klokken 23, men på det tidspunkt var der stadig køer fra henholdsvis elektronik- og mejeriafdelingen og ned til kasserne. Mindst 50 meter med kunder, der på det tidspunkt ikke kunne få rugbrød eller grøntsager - der var hylderne for længst tomme.

Vigtig info om corona-virus

Myndighederne har samlet alle informationer om corona-virus på følgende hjemmeside: www.coronasmitte.dk

Her er der info om, hvordan du skal forholde dig hvis:

- du bliver syg.

- du har rejst i et risikoområde.

- du skal ud at rejse.

- du er studerende.

- du har børn i skole eller daginstitution.

- du er offentlig ansat.

- du er privat ansat.

- du benytter kulturinstitutioner og fritidstilbud.

- du skal besøge hospital eller plejehjem.

- du skal bruge offentlig transport.

- du er virksomhedsejer.

- du er arrangør eller driver restauration.

Vigtigt: Hvis du har symptomer på coronavirus/covid-19, er det vigtigt, at du ringer til din læge først og ikke møder op i venteværelset.

HOTLINE

Desuden kan du ringe til myndighedernes hotline, hvis du har brug for information. Nummeret er 70 20 02 33.

For at undgå, at man ringer unødigt, anbefaler myndighederne, at man læser nedenstående og overvejer, om ens spørgsmål skal stilles andetsteds:

"Har du rejst i et risikoområde og udviklet symptomer inden for de første 14 dage efter afrejse, skal du blive hjemme og ringe til din egen praktiserende læge.

Har du rejst i et særligt risikoområde og har spørgsmål til, om du skal blive hjemme, anbefaler vi, at du først læser denne side.

Er du praktiserende læge med behov for at drøfte konkrete tilfælde, skal du kontakte infektionsmedicinsk bagvagt. Hotlinen kan ikke hjælpe med kliniske problemstillinger.

Er du offentligt ansat på fx en hospitalsafdeling og har spørgsmål til organisering af dit arbejde, skal du i første omgang drøfte dette med din ledelse."

Myndighederne kan også kontaktes på en lang række andre numre, som findes her.

Inden man ringer, kan man med fordel læse de "ofte stillede spørgsmål" på myndighedernes hjemmeside - find dem her.

FOREBYG SMITTE

Beskyt dig selv og andre mod smitte med disse råd:

- Vask dine hænder tit eller brug håndsprit.

- Host eller nys i dit ærme - ikke dine hænder.

- Undgå håndtryk, kindkys og kram - begræns den fysiske kontakt.

- Vær opmærksom på rengøring - både hjemme og på arbejdspladsen.

- Hvis du er ældre eller kronisk syg - hold afstand og bed andre tage hensyn.

Kilde: coronasmitte.dk

Annonce

En vogn med toiletpapir

Enkelte havde masker på eller dækkede munden med halstørklædet, men generelt tog folk det meget roligt. Ingen grund til panik, men enkelte varer skulle der alligevel lige handles ind.

Buschauffør Svend Jensen havde vognen fyldt med toiletpapir, som han fik fra en ekstra palle, Bilka-personalet kørte ind, og som på ingen tid blev tømt.

- Madvarer skal vi nok kunne klare. Fryseren er stopfyldt. Men vi er seks mennesker derhjemme, og der skal vi nok blive en stor del af de næste 14 dage, så vi kunne rimelig hurtig rende tør for toiletpapir, sagde Svend Jensen, der ikke er nervøs for corona-virussen - heller ikke i et propfyldt Bilka.

- Jeg tager mine forholdsregler, fortalte han.

Annonce

En forudseende mand var ikke nok

Ud for mælken - og bagerst i den ene af de to stor-køer til kasserne - stod Marie Plejdrup fra Tebstrup med en forventning om, at der nok godt kunne gå en time, inden hun kunne putte varerne i poser og forlade Bilka igen.

- Jeg havde faktisk en forudseende mand, der for et par uger siden var tidligt ude og sagde, at vi skulle have et lager. Han syntes, det var en god idé - jeg syntes, det var en smule overdrevet, sagde Marie Plejdrup, der alligevel tog turen i varehuset.

- Vi skulle lige have det ekstra, som ikke kan holde sig længe. Vi har en dreng på to år, og han skal have sin mælk. Jeg havde godt overvejet at vente til i morgen, fortalte hun.

Der var for længst blevet tømt for varer i grøntafdelingen. Nye varer er på hylderne fra morgenstunden, melder Bilka om. Foto: Mads Dalegaard
Annonce

Ikke vant til at se folk med masker

Der var kaldt ekstra personale ind, og man havde ikke bare åbnet alle kasserne - også informationsskranken var blevet til et kassebånd, der kørte kunder igennem. Her stod Jesper Nissum med datteren Isabella og en halvfyldt indkøbsvogn. Nervøsitet var der umiddelbart ikke meget af.

- Hvis verden virkelig var ved at gå under, havde jeg nok fyldt 10 vogne, lød det fra Jesper Nissen, der dog alligevel godt kunne spore en form for frygt for den kommende tid.

- Vi er ikke direkte nervøse, men jeg har da tre børn, og jeg har selv en kronisk sygdom og skal jo sørge for at isolere mig. Men på et tidspunkt rammer det nok. Jeg kan godt se, det er galimatias, og at butikkerne også har åbent igen i morgen, men det handler nok om uvished - frygten for ikke at vide, hvad det ender ud i. Når man ser folk gå rundt herinde med masker på, begynder det at gå op for én - det er ikke noget, man har set før, sagde Jesper Nissum.

Bilka-personalet i Horsens ville ikke udtale sig direkte til pressen, men de forsikrede dog om, at der kommer varer på hylderne igen til de morgenfriske kunder.

Situationer som den i Bilka i Horsens onsdag aften fik natten til torsdag fødevareminister Mogens Jensen (S) til at sige, at der kan komme begrænsninger på, hvor meget folk må købe af hver vare. I første omgang en begrænsning, butikkerne kan sætte, men et forbud mod hamstring kunne også komme på tale. Læs mere om ministerens udmelding her.

Brød var noget af det mest eftertragtede. Både brødhylden, bagerudsalget og brød på frost var revet væk. Foto: Mads Dalegaard

Kære læser: Vi har valgt at låse alle artikler om coronavirussen op for at sikre, at alle lokale borgere har adgang til den bedst tilgængelige viden om den trussel, vi står over for. At hjælpe med at begrænse smitten af coronavirus er en naturlig del af vores mission om at understøtte det lokale samfund. Heldigvis er der mange andre vigtige historier at fortælle hver eneste dag. Du kan for 49 kroner om måneden få adgang til alle vores låste historier om dit lokalsamfund, Danmark og verden: Køb abonnement.

Fotografen spottede også en enkelt med handske på - på en tur i Bilka kan man komme i kontakt med mange ting. Foto: Mads Dalegaard

Svend Jensen prioriterede toiletpapiret til familiens seks medlemmer. Han var heldig, at der kom en "frisk" palle ind med nye forsyninger, for blandt andet brød og grøntsager var der ikke mere af. Foto: Nicolai Skovgård
Jesper og Isabella Nissum var nok ikke taget afsted, hvis de vidste, at de fleste andre havde samme idé, fortalte Jepser. Foto: Nicolai Skovgård
Marie Plejdrup havde herfra lang vej til udgangen. Kø fra mejerihylden ned forbi området ved havecentret og hen til kasserne. Tættere på målet lød meldingen dog, at det gled ret hurtigt, fordi køen delte sig ud til flere kasser. Foto: Nicolai Skovgård
Udenfor var ledige parkeringspladser ikke lette at finde. Selv pladserne ved Løvbjergcentret var fyldte. Foto: Mads Dalegaard
"Vis mig din indkøbsvogn." Foto: Mads Dalegaard
"Vis mig din indkøbsvogn." Foto: Mads Dalegaard
"Vis mig din indkøbsvogn." Foto: Mads Dalegaard
"Vis mig din indkøbsvogn." Foto: Mads Dalegaard
Udsigten herfra var værd at tage billeder af. Der var kø, kø og kø. Foto: Mads Dalegaard
"Vis mig din indkøbsvogn." Foto: Mads Dalegaard
En flok unge mennesker fik af flere et par sjove, men positive, ord med på vejen for deres prioritering af indkøb. Foto: Mads Dalegaard
Dem, der normalt handler sent i Bilka, genkender måske, at der kan være enkelte varer, som man ikke kan få, men onsdag aften drejede det sig stort set om hele afdelinger, der var tømt for varer. Frugt og grønt samt brød var eftertragtet. Imponerende nok kunne Bilka godt følge med i forhold til behovet for mælk. Foto: Mads Dalegaard
Mens indkøbsvognene blev godt fyldte, måtte det modsatte jo ske for hylderne og kølediskene. Foto: Mads Dalegaard
Det der med at "købe stort" lyttede kunderne vist til. Foto: Mads Dalegaard
"Vis mig din indkøbsvogn." Foto: Mads Dalegaard
"Vis mig din indkøbsvogn." Foto: Mads Dalegaard
"Vis mig din indkøbsvogn." Foto: Mads Dalegaard
"Vis mig din indkøbsvogn." Foto: Mads Dalegaard
Køen var usædvanlig lang. En enkelt kunde påpegede, at hun ikke havde set lignende i Bilka siden varehusets åbningsdag. Foto: Mads Dalegaard
"Vis mig din indkøbsvogn." Foto: Mads Dalegaard
"Vis mig din indkøbsvogn." Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

HFS fik uafgjort efter flot indsats

Annonce