Annonce
Horsens

50-60 kilo tunge engle med rødder tilbage fra 1744 blev gemt til en helt særlig dag på Jørgensens Hotel

Jan Bøjlesen fra Filip's Sten- og Billedhuggeri (th.) og Stig Christian Jensen fra Gladsaxe Ny Stenhuggeri monterede mandag to engle over indgangspartiet. Opsætningen var planlagt til en helt særlig mandag, hvor hotellet i samarbejde med Kirkens Korshær stod bag en velgørenhedsmiddag til fordel for socialt udsatte i Horsens. Foto: Mads Dalegaard
To engle i sandsten blev sat op få timer inden, Jørgensens Hotel i samarbejde med Kirkens Korshær bød flere end hundrede mennesker til middag og aktion med ét klart formål: At rejse penge til socialt udsatte i Horsens. Det lykkedes over al forventning.

Horsens: De vejer hver 50-60 kilo og har i et stykke tid ligget hos sten- og billedhugger Filip Møller - klar til at blive sat op, hvor de hører hjemme: Over indgangspartiet på Jørgensens Hotel.

Men der var en grund til, at to beskyttende engle i sandsten først blev monteret på det gamle palæ på Søndergade mandag eftermiddag. Afsløringen blev gemt til et helt særligt arrangement til fordel for socialt udsatte i Horsens - inklusive dem, der ikke har noget hjem.

Jørgensens Hotel og Kirkens Korshærs Horsens-afdeling gik for første gang sammen om en velgørenhedsmiddag suppleret med en stor auktion, og smilene var brede hos initiativtagerne, da det hele var overstået mandag aften.

Annonce

104 havde betalt hver 1000 kroner for en tre retters-middag i Kongesalen, og af dem går 750 kroner pr. kuvert til lokalt hjælpearbejde.

- Det gik fantastisk og overgik alle forventninger. Vi kunne mærke et stort behov for at mødes - også selv om folk ikke kendte hinanden. Og så oplevede vi meget generøse gæster, siger hoteldirektør Kari Brandsgård, der slår fast, at man er klar med et lignende arrangement igen 10. oktober 2022.

Den landsdækkende korshærsuge har fast pladsen i kalenderen i uge 41.

Casa-stifter var auktionarius

Michael Mortensen, der via Ejendomsselskabet Casa A/S har investeret mange millioner i den omfattende renovering af hotellet, var veloplagt auktionarius og havde en Kvium-blyantskitse, et fotografi af en hjemløs foran Vor Frelsers Kirke taget af horsensianske Jacob Steentoft og meget andet under hammeren. De to nævnte var topscorere og indbragte henholdsvis 20.000 og 18.000 kroner på vejen mod de i godt 136.000 kroner, der kom ind. Samlet facit: 214.250 kroner til Kirkens Korshær i Horsens.

- Det var virkelig flot. Jeg er vildt benovet over, at 104 købte billet, og så var der rigtig fine donationer til auktionen, siger korshærsleder Kirstine Madsen dagen derpå.

Stig Christian Jensen (th.) er ekspert i arbejdet med sandsten og har arbejdet med englene i lang tid - i samarbejde med hans ven og kollega Filip Møller fra Horsens. Det sidste arbejde med englene er foregået her i byen. På billedet ses også Jan Bøjlesen fra netop Filip's Sten- & Billedhuggeri. Foto: Mads Dalegaard

Pengene går til forbedrede forhold for hjemløse - man vil bl.a. gerne gøre noget for de såkaldte sofa-surfere - men Kirstine Madsen siger, at "man nu virkelig skal tænke sig om", når så overraskende stort et beløb kommer ind. Derfor vil hun ikke være mere konkret nu og her.

Annonce

Nederlag på nederlag i bagagen

Aarhus er brugt som inspiration til velgørenhedsmiddagen - et koncept, man relativt sjældent ser i Danmark. Kirstine Madsen har så sammen med bestyrelsesformand Tove Hansen udviklet på ideen, og et advisory board med tidligere kulturdirektør Hanne Damgaard i spidsen har udnyttet deres store netværk til at sprede budskabet.

Kirkens Korshærs varmestue

Kirkens Korshær driver varmestue i Borgergade. I runde tal dækkes udgifterne af en tredjedel fra kommunen, en tredjedel fra genbrugsbutikkerne og en tredjedel fra private donationer, fonde, kirker, indsamlinger mv.

I budgetaftale 2022 har et enigt byråd besluttet at bevilge 100.000 kroner ekstra årligt til varmestue.

Der er fem lønnede medarbejdere samt cirka 25 frivillige. Dertil kommer cirka 125 frivillige i fire genbrugsbutikker på Spedalsø, Løvenørnsgade, Sønderbrogade og i Hornsyld.

Turene med raslebøsser har ikke givet så meget i Horsens, fortæller leder Kirstine Madsen - blandt andet derfor greb man til velgørenhedsmiddagen mandag aften i samarbejde med Jørgensens Hotel. Den indbragte 214.250 kroner.

Kirstine Madsen holdt et indlæg for de fremmødte om nødvendigheden af korshærens arbejde.

- Hvis man ikke har lært at bo selv og måske altid har boet på institution, i fængsel eller på en madras på gulvet, ja, så det kan det være svært at få betalt husleje, strøm og licens, holde sig gode venner med naboerne og så videre. Så havner man på gaden eller et forsorgshjem med endnu et nederlag i bagagen, sagde hun blandt andet.

En tradition i korshærsuge 41 er mandag at tænde lys for de hjemløse i Danmark - og det skete også foran Jørgensens Hotel lige inden velgørenhedsmiddagen mandag aften. Antallet af hjemløse herhjemme er senest opgjort til 6431. Privatfoto
Annonce

Mange hjemløse i Horsens

Til Folkebladet uddyder hun:

- Der er en landsdækkende tælling hvert andet år, og Horsens bon'er ud med mange hjemløse. Der er i budget 2022 prioriteret 100 nye boliger med en husleje under 5000 kroner om måneden - housing first-strategien - men det gør det ikke alene, siger Kirstine Madsen og nævner misbrugsbehandling, psykiatrisk udredning og gældssanering som andre veje til hjælp.

Det var virkelig flot. Jeg er vildt benovet over, at 104 købte billet, og så var der rigtig fine donationer til auktionen.

Kirstine Madsen

Coronaen har forstyrret optællingerne af hjemløse, men Horsens Folkeblad skrev i 2019, at antallet her i byen var steget med en tredjedel til 181 i forhold til tællingen to år tidligere. 53 af dem var unge, og en del af dem bor i et telt, på en bænk, i en park, i en garage - eller er sofasurfere hos venner og bekendte.

Annonce

Kronen på engleværket

Stenhugger Filip Møller var med blandt gæsterne mandag aften og havde doneret en fedtstensskulptur til auktionen - og så kunne han nyde, at sidste punktum med facadeenglene er sat:

- Det har været en lang proces, hvor Slots- og Kulturstyrelsen har været inde over - ellers havde vi været færdige noget før. Vi har også haft travlt med en indvendig trappe, forklarer Filip Møller, der har fået stor hjælp af sin gode kammerat Stig Christian Jensen fra Gladsaxe - billedhugger og ekspert i sandsten, som englene er lavet af.

Englene har haft deres plads på Lichtenbergs Gård/Palæ, nu Jørgensens Hotel, siden 1700-tallet. Ifølge stenhugger Filip Møller er englene restaureret for anden gang - de seneste var totalt forvitrede, da de blev taget ned. Lex.dk skriver følgende om indgangspartiet fra 1744: "Døren er indrammet af en sandstensportal med liséner med volutter og akantusblomster, en fronton med engle hvilende på svejfede sider". Foto: Mads Dalegaard

Englene, hvis historie rækker tilbage til midten af 1700-tallet med Lichtenbergs hus og siden palæ, er restaureret én gang før. Modellerne hænger hos arkitektfirmaet Linjen i Allégade, og der er kælet for detaljerne, fastslår Filip Møller og nævner monogrammerne, der er forskellige på de to engle.

Direktør Kari Brandsgård funderer over, om de beskyttende engle måske har manglet, "for Jørgensens Hotel har været igennem en svær fødsel", erkender hun.

Annonce
Horsens

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Horsens For abonnenter

Aktindsigt afslører: Byrådet blev holdt i uvished i 200 dage i omdiskuteret vej-sag

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
AC Horsens

Hård straf venter for synderne: De første ølkastere på Casa Arena er identificeret

Horsens For abonnenter

Retssag om inddrivelse af narkogæld tegner et billede af et barskt miljø i Horsens

Ikast-Brande

Politiet søger vidner: Mand udsat for røveriforsøg i eget hjem

AC Horsens

Han var helt, skurk og ti centimeter fra at gøre det godt igen mod VB: Ærlig Sigurdarson havde svært ved at slippe uheldig hovedrolle

Hundredvis af brandmænd skal nu testes for PFOS

HH Elite For abonnenter

Tjubang-håndbold og koncentrationssvigt: Derfor tabte HH Elite først og fremmest til sig selv i snævert nederlag

Hedensted

Fakkeltog aflyst i sidste øjeblik: Arrangører er bange for at optrappe konflikt

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Lokal frisør er blevet selvstændig: Er rykket ind i salon Maria G. i Løsning

Heunicke om hurtig smittestigning: Flere skal vaccineres nu

Sport

Stort drama venter i lokal serie 3-pulje: Få det fulde overblik over hvilke seriehold, der har noget på spil i efterårets sidste spillerunde

Horsens For abonnenter

Studerende snupper 84-årige Pers parkeringsmulighed: Jeg ved godt, jeg ikke har krav på en p-plads, men jeg er afhængig af min bil

Østjylland

Se videoen: Så brandhærget er fabrikken i Galten

Annonce