Annonce
Horsens

50-årig truet og skubbet ved lystfiskersø

Arkivfoto

Lundum: Det skulle ellers være så fredfyldt at befinde sig ved søen.

Men temperamentet kogte åbenbart over, da to parter fredag eftermiddag kl. 13.55 tørnede sammen ved Lundum Lystfiskersø på Torpvej.

Her befandt en 50-årig mand fra Horsens sig, og ifølge Sydøstjyllands Politi røg han ind i nogle uoverenstemmelser med to mænd.

Det er uvist, hvad de kom op at toppes over, men i hvert fald blev den 50-årige skubbet ned på jorden og slog sit højre knæ.

Herefter forlod de to kamphaner stedet med ordene: "Hvis du følger efter os, slår vi dig ihjel", oplyser politikommissær Mich Klausen.

Mændene kørte fra området i en sort Fiat med hul i udstødningen og efterlod desuden en coladåse.

- Så vi har sikret både fingeraftryk og dna, så de kan lige så godt henvende sig til os, opfordrer Mich Klausen.

Han hører også gerne fra vidner til episoden. Politiet kan kontaktes på tlf. 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Klar tysk melding om grænseåbning: Åbne sluser til Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce