Annonce
Udland

50 år: Greenpeace vil både sejle i gummibåde og gå på bonede gulve

Greenpeace har ikke sluppet hvalerne helt. Her ses en statue fra 2019 lavet af plastik fra havet. Statuen er eksempel på den kreativitet, Greenpeace gerne vil udvise, når de demonstrerer. (Arkivfoto). Foto: Zsolt Szigetvary/Ritzau Scanpix
Klimaorganisationen Greenpeace har i 50 år prøvet at ændre den måde, mennesket behandler naturen og verden.

Da den lille båd "Greenpeace" sejlede ud mod øen Amchitka i 1971 for at prøve at stoppe en amerikansk atomprøvesprængning, var ingen klar over, at det også blev starten på en verdensomspændende miljøorganisation.

Aktionen lykkedes ikke, men en ny bevægelse var født. Onsdag er det 50 år siden.

Skibet havde en klar mission, og det har organisationen af samme navn også.

Annonce

- Greenpeace har i mange år forsøgt at lave nogle grundlæggende forandringer i den måde, mennesket ser natur og verden på, siger Mads Flarup Christensen, generalsekretær for Greenpeace i Norden.

- Greenpeace kan være stolte af de gange, vi har vist, at mennesket har brugt naturen på en dybt problematisk måde.

Connie Hedegaard har gennem sit arbejde som EU-kommissær for klima været en del i kontakt med Greenpeace.

Hun har stor respekt for organisationen i forhandlingslokalet. Men har det svært med de udenomsparlamentariske sider.

Greenpeace har altid brugt både i deres arbejde. Her ses Arctic Sunrise, hvor 30 aktivister blev anholdt i 2013. Om bord var også danske Anne Mie Roer Jensen. (Arkivfoto). Foto: Remko De Waal/Ritzau Scanpix

- Det er klart, deres rolle er at skubbe på og skubbe meget på. Altid lige fem eller ti procent mere end mange andre. Men jeg synes, de har spillet deres rolle godt og dygtigt, siger hun.

Aktivisme og opsigtsvækkende aktioner har historisk været et varemærke for Greenpeace. Men den har også et ønske om at være i magtens centrum.

- Vi har altid brystet os af, at vi både er på de bonede gulve og i gummibådene, siger Mads Flarup Christensen.

Greenpeace er ikke længere en græsrodsbevægelse. Det er et verdensomspændende foretagende, der opererer i mange lande.

Sådan har det været længe.

- Vi har i mange år haft en ambition om at drive en effektiv, international organisation fremfor en græsrodsbevægelse, siger Mads Flarup Christensen.

Det gør det muligt at holde fokus på fælles mål, selv om man nu er over hele verden, uddyber han.

En Greenpeace båd stævner ud for at forsøge at stoppe en fransk atomprøvesprængning i 1985. Atomprøvesprængninger var gruppens første mærkesag. (Arkivfoto). Foto: Pierre Gleizes/Ritzau Scanpix

Der er sket meget på miljøområdet i løbet af 50 år. Blandt andet er miljø og klima kommet ind i lovgivningen i mange lande.

Det giver nogle nye værktøjer til Greenpeace. Nu kan virksomheder sagsøges, hvis de ikke følger loven.

Og så er fokus skiftet. Der er ikke længere kun mediebevågenhed på klatrere eller gummibåde.

Greenpeace samarbejder i højere grad med andre organisationer for at engagere og motivere mennesker til at kræve forandringer, siger Mads Flarup Christensen.

Connie Hedegaard mener, at Greenpeace har fundet en god balance mellem aktivisme og parlamentarisme.

- Sommetider har det etablerede system og Greenpeace nogle forskellige tilgange. Men jeg synes, at man de sidste mange år er gået mere efter at komme i dialog med magten. Og det synes jeg, de har gjort dygtigt, siger hun.

/ritzau/

Fire aktivister holder fakler i vejret på olieboreplatformen Brent Spar i Nordsøen i 1995. Greenpeace har gennem tiden haft flere aktioner mod platformens ejer, Shell. (Arkivfoto). Foto: David Sims/Ritzau Scanpix
Tolv personer stævnede i 1971 ud mod den lille ø Amchitka. Det blev den første aktion i Greenpeaces nu 50 år lange historie. Skiltet på båden viser klimaorganisationens ønske om en fredelig og grøn verden. (Arkivfoto). Foto: Unknown/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv For abonnenter

Borgmester smider bombe i sag om omstridt omfartsvej: Forventer at kunne gå i gang med vejprojekt til december

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Drømmescenariet der blev til virkelighed: Kom med ind i Horsens' nye vartegn

Horsens For abonnenter

Så faldt hammeren i sag om dick pics og blufærdighedskrænkelser: 35-årig dømt til anbringelse på ubestemt tid

Horsens

Min eksmand synes, vores børn får for meget junkfood hos mig - kan han bestemme over det?

Hedensted For abonnenter

Simon er snart SOSU-assistent: Folk spørger, hvorfor jeg vil tørre andre bagi. Men hvad nu, hvis det var mig selv?

Hedensted

Ny butik: Rune og Jill sælger vin fra Italien fra en ombygget garage i Hedensted

Horsens For abonnenter

Fra Junivej til Agerbakken: 18 boliger har skiftet hænder

Horsens

Se video fra Marys besøg i Horsens: Særligt én studerende havde sommerfugle i maven

Seneste plus

Horsens

Se Regitzes smukke buket til kronprinsesse Mary: Jeg blev da lidt starstruck, da jeg fik opgaven

AC Horsens For abonnenter

Nu venter VB i 1/8-finalen: AC Horsens' historiske pokaltriumf kastede disse fem tillægsgevinster af sig

Odder

Nye Borgerlige har fundet spidskandidat: Vil skifte livet som sofapolitiker ud med en stol i byrådet

Horsens For abonnenter

Efter pres fra Venstre: Nu bliver det gratis at gå på tønden i midtbyen

Horsens

Se videoen: Nu er Mary kommet til Horsens

Annonce