Annonce
Navne

50 år: Fra Hinnerup til tops i dansk erhvervsliv

Susanne Juhl har siden sin ansættelse som fuldmægtig i Finansministeriet for 23 år siden beskæftiget sig med infrastruktur, energi, forsyning, planlægning og regulering. Pressefoto
Susanne Juhl har i sin karriere blandt andet været administrerende direktør for en af landets 100 største virksomheder. I dag arbejder hun som bestyrelsesmedlem.

Fødselsdag: Uafhængig rådgiver og bestyrelsesmedlem Susanne Juhl, København, tidligere Aarhus, fylder 50 år mandag 25. januar.

Hun blev født i Hinnerup og student fra Marselisborg Gymnasium.

I 1999 blev hun uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet, og cv'et omfatter endvidere en Master of Science fra London School of Economics i 1996 og en Executive MBA på Imperial College i London i 2020.

Susanne Juhl har siden sin ansættelse som fuldmægtig i Finansministeriet for 23 år siden beskæftiget sig med infrastruktur, energi, forsyning, planlægning og regulering - altid med en økonomisk og ledelsesmæssig dimension.

Hendes karriere kan inddeles i tre faser.

Annonce

Til tops på Slotsholmen

Frem til 2012 virkede hun som topembedsmand på Slotsholmen, fra 2007 i det dengang nyetablerede Klima- og Energiministerium som afdelingschef for indenlandsk klima- og energipolitik og dernæst som direktør for det daværende Kort- og Matrikelstyrelsen.

Næste fase i karrieren var fra 2012 til 2019, hvor hun var administrerende direktør for Danmarks største gasselskab, HMN Naturgas.

Her stod hun for at sikre effektivisering, digitalisering og ikke mindst at få biogassen ind i naturgassystemet for at fremme den grønne omstilling.

En omlægning af hele koncernstrukturen med de 350 medarbejdere var også startskuddet til en frasalgsproces, som hun stod for.


Med jobbet i HMN Naturgas indskriver Susanne Juhl sig som en af de få kvinder i Danmark, der har været eller er administrerende direktør for en af landets 100 største virksomheder.

Fra artiklen


Med jobbet i HMN Naturgas indskriver Susanne Juhl sig som en af de få kvinder i Danmark, der har været eller er administrerende direktør for en af landets 100 største virksomheder.

Annonce

Professionel i bestyrelser

Efter en kortere periode som rådgiver for Copenhagen Infrastructure Partners i 2020 omkring etablering af en energiø i Nordsøen er Susanne Juhl nu i gang med karrierens tredje fase, som foregår i de danske bestyrelseslokaler.

Her bidrager hun med ledelseserfaring, strategisk overblik og omfattende viden om blandt andet den grønne omstilling af energisystemet, bæredygtighed, finansiering og teknologi.

Hun er medlem af bestyrelsen i Politiken-Fonden, for Danmarks Tekniske Universitet, for Grønlands nationale olieselskab, Nunaoil, og i år er hun indtrådt i bestyrelsen for det samlede danske gasselskab Evida.

Susanne Juhl er gift med Jacob Heinsen, der er departementschef i Transport- og Boligministeriet.

Sammen har de to børn, Hannah på 14 og Peter på 12 år. Fritiden er udover familien blandt andet helliget brødbagning, løb, vinterbadning og teaterbesøg.

Annonce
Hedensted For abonnenter

Schæferhunden Buller advarede om nattebrand: Få minutter senere stod Christina på gaden med tre-årige Felix i favnen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce