Annonce
Alarm 112

47-årige rumæner er død efter styrt fra kran i Grenaa

Arkivfoto: Michael Bager
En 47-årig rumænsk mand er død, efter at han faldt ned fra en kran på Grenaa Havn.

En 47-årig rumænsk mand mistede onsdag eftermiddag livet i en arbejdsulykke i Grenaa.

Det oplyser vagthavende ved Østjyllands Politi Flemming Lau.

Han fortæller, at politiet fik anmeldelsen klokken 15.48.

Annonce

Den rumænske mand var styrtet otte til ti meter ned fra en kran ved Grenaa Havn, mere præcist ved Kattegatkajen.

Her slog han hovedet meget alvorligt. Han døde kort efter af hovedskaderne, fortæller Flemming Lau.

Politiet er nu i færd med at opklare, hvordan ulykken kunne gå til. Også Arbejdstilsynet undersøger ulykken.

Flemming Lau oplyser desuden, at mandens pårørende er blevet underrettet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Nyt underlag på Casa Arena? Horsens Kommune foreslår at fremtidssikre banen med hybridgræs

Annonce