Annonce
Horsens

450.000 kroner til mænd i krise

Daglig leder i Horsens Krisecenter for Mænd Annet Feldt kan ikke få armene ned over en donation på 450.000 kroner fra TrygFonden til at køre gruppeforløb for kriseramte mænd. Privatfoto
TrygFonden har doneret 450.000 kroner til, at Horsens Krisecenter for Mænd kan holde gratis gruppesamtaler for mænd, der har det svært.
Annonce

Horsens: Horsens Krisecenter for mænd har fået 450.000 kroner af TrygFonden, så centret over de næste fire år kan holde gruppeforløb for kriseramte mænd. Og den daglige leder Annet Feldt er ikke overraskende meget begejstret.

- Jeg kan ikke få armene ned. Mange mænd, som er i krise, har ikke penge til at betale sig fra at få hjælp. Skal man med i sådan en gruppe, kan det lynhurtigt rende op i 3-4000 kroner, og det er der mange, som ikke har råd til. Så det er så fedt at kunne tilbyde dem at komme med her gratis, siger hun.

At det er en gruppe, gør det måske lidt mindre farligt, fordi der er andre i samme situation, og man kan møde andre, der sidder med samme problematikker eller noget, der minder om.

Annet Feldt, daglig leder, Horsens Krisecenter for Mænd

Annonce

Lettere at tale i en gruppe

Det er planen, at pengene skal bruges til, at Horsens Krisecenter for Mænd kan køre to grupper om foråret og to grupper om efteråret med en stresscoach tilknyttet og maksimum seks mænd i hver. Og det er et vigtigt redskab også at kunne tilbyde grupperne og ikke kun en til en-samtaler.

- At det er en gruppe, gør det måske lidt mindre farligt, fordi der er andre i samme situation, og man kan møde andre, der sidder med samme problematikker eller noget, der minder om, og så er stresscoachen der for at give dem redskaber til at få hul på den svære samtale, siger Annet Feldt og fortsætter:

- En gruppe kan også være med til at skabe et netværk, og mange kan få nye venskaber. Mændene er også med til at inspirere hinanden lidt. Måske har den ene været igennem noget og kan inspirere de andre, for hvor vi kvinder har lidt lettere ved at snakke om tingene, går mændene med det indeni, forklarer hun.

Annonce

Alle kriser er velkomne

Forløbene bliver skudt i gang med en rystesammenweekend i marts, hvorefter hvert hold mødes en gang om ugen i to timer i en periode på otte uger. Og mænd med alle typer af kriser er velkomne i grupperne.

- Hvis man er i en eller anden form for krise, det kan være, at parforholdet ikke kører, fysisk eller psykisk vold, man kan være midt i skilsmisse, være fyret fra arbejde, eller måske er man "bare" ensom eller mangler netværk. Her er der ikke noget, som er forkert. Man kan bare henvende sig, så bliver der slået hul på det, man går og bøvler med, lyder det fra Annet Feldt.

Krisecentret holder informationsmøde mandag 17. februar, og tilmelding er nødvendig senest den 13. februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Sundhedsstyrelsen anbefaler øget brug af mundbind hos lægen

Annonce