Derfor frygter de lokale en Kattegat-bro

Der har været adskillige modeller i spil for, hvor og hvordan en bro over Kattegat kan forløbe. Kysten i Odder Kommune ligner dog den oplagte landingsplads på den jyske side af den faste forbindelse. Arkivillustration

Derfor frygter de lokale en Kattegat-bro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SØBY - Naturen bliver ramt hårdt, hvis en Kattegatforbindelse mellem Jylland og Sjælland skal gå i land syd for Hou. Det mener beboere på egnen.

Regionens borgmestre og regionalpolitikere er blevet enige om at pege på, at broen skal gå i land mellem den lille by Søby og Ravnskoven syd for Hou.

Strækningen mellem Hou og Horsens Fjord er ellers et vådområde med mange vandfugle. Det er udpeget som et sted med international betydning.

Kommunen har selv været med til at udpege fuglebeskyttelsesområde

- Det er jo et naturområde, et Ramsar-område. Jeg går ud fra, at hvis man skal ødelægge det, så skal EU give lov. Kommunen har selv været med til at udpege det til naturområde, fastslår Hans Midtgaard.

Det tidligere konservative byrådsmedlem bor selv i området, men har solgt den jord, han tidligere ejede.

- Det er ikke fordi, jeg bor her, at jeg er imod. Jeg forventer ikke, at forbindelsen kommer inden for en fremtid, hvor den kan genere os, siger Hans Midtgaard.

Mange positive kommentar på Odder Avis' facebook-side

Da Odder Avis lancerede nyheden om en placering mellem Ravnskoven og Søby på sin facebook-side, kom der en del kommentarer.

De fleste ser frem til, at en forbindelse kan give kommunen flere indbyggere og mere erhvervsliv. Men der var også kritiske røster, bl.a. Lone Riis fra Gylling.

- Det er forfærdeligt synd, lige meget hvor den bliver placeret. Set fra min side er det en lækker natur, vi har, og vi skal ikke have en forbindelse på bekostning af, at vi ødelægger naturen, mener Lone Riis.

Derfor frygter de lokale en Kattegat-bro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce