Annonce
112

44-årig kvinde fra Viby stadig ikke fundet: Forlod sit hjem for 10 dage siden

Foto: Østjyllands Politi
Patruljer fra Østjyllands Politi leder stadig efter kvinden.

AARHUS: Østjyllands Politi efterlyste fredag aften en 44-årig kvinde, der ikke er set, siden hun forlod sin bopæl i Viby fredag 22. november, altså for 10 dage siden.

- Hun er desværre ikke fundet endnu, så vi leder stadig efter hende. Vi har patruljer ude, og ligeledes sendt hendes signalement rundt, så vi håber, hun snart bliver fundet, siger Jakob Christiansen, presseansvarlig hos Østjyllands Politi.

Kvinden er 165-168 centimeter høj, almindelig af bygning og bruger kraftige brune briller, oplyser Østjyllands Politi.

Efterlysningen er forsynet med et foto af kvinden, men hendes navn fremgår ikke af opslaget. Der er heller ingen oplysninger om, hvorvidt politiet mener, at der kan ligge en forbrydelse bag kvindens forsvinden.

Weekenden har været særdeles kold med frostgrader om natten.

- Har man oplysninger i sagen bedes man kontakte Østjyllands Politi på tlf. 114, lyder opfordringen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce