Annonce
Horsens

43-årig mand sigtes for tyveriet i Vær Kirke

En 43-årig mand, der er bosiddende i Horsens, er sigtet for tyveriet fra Vær Kirke, der fandt sted mellem søndag og mandag. Manden blev anholdt natten til onsdag, hvor han, efter politiets opfattelse, havde planer om at bryde ind i Tamdrup Kirke. Han blev onsdag fremstillet i et lukket grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling. Foto: Søren E. Alwan
Den 43-årige blev anholdt natten til onsdag ved Tamdrup Kirke på Nr. Snedevej. Politiet kræver ham varetægtsfængslet.

Horsens: En 43-årig mand, der er bosiddende i Horsens, er sigtet for tyveriet fra Vær Kirke, der skete mellem søndag og mandag.

Desuden mistænker politiet, at manden var på vej til at begå indbrud i Tamdrup Kirke på Nr. Snedevej, da han blev anholdt natten til onsdag.

Manden befandt sig i en personbil ved Tamdrup Kirke kl. 0.25, da en forbipasserende politibil kørte forbi.

Patruljen undrede sig over bilen og standsede den 43-årige.

I bilen fandt betjentene indbrudsværktøj og en mobiltelefon, hvor adressen på Tamdrup Kirke var tastet ind i mobilens gps.

Den 43-årige blev derfor anholdt.

Annonce

Tyveri fra Kolding kirke

Den spinkle mand blev onsdag kl. 13 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens.

Her troppede han - ledsaget af to betjente - op iført sorte træningsbukser, brune, åbne støvler og en ternet, kortærmet skjorte.

Dørene blev lukket ved grundlovsforhøret, men inden det skete, læste politiets anklager sigtelsen mod den 43-årige op.

Her kom det frem, at han er sigtet for indbruddet i Vær Kirke, for forsøg på indbrud i Tamdrup Kirke og - som et tredje forhold - for indbrud i en garage ved Eltang Kirke i Kolding.

Sidstnævnte skete i tidsrummet 31. december 2018 til 2. januar 2019, og der blev stjålet en motorsav og en hækkeklipper.

Den 43-årige erkendte sig via sin forsvarer skyldig i indbruddet i Eltang Kirke, men nægter de to andre forhold.

Kosterne ikke fundet

Et argument for, at dørene skulle lukkes for offentligheden, var, at kosterne fra Vær Kirke ikke er fundet.

Dermed kan der være en medgerningsmand på fri fod, lød det fra anklageren.

Trods protester fra avisen blev dørene lukket.

Fra Vær Kirke blev der stjålet 45 lysestager fra kirkebænkene, dåbsfadet, en dåbskande, en syvarmet lysestage fra alteret samt to alterstager. Dåbsfad og alterstager er fra 1550.

- Der er tale om uerstattelige kulturværdier, lød det fra anklageren.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap fire milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og "Fars Pige" - lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle TV3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce