Annonce
Horsens

42 snuppet i færdselsaktion i Horsens

Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Horsens: Der var gang i bødeblokken, da Sydøstjyllands Politi mandag eftermiddag og aften var på gaderne i Horsens i en færdselskontrol.

I alt blev der skrevet 42 sager om alt lige fra fartbøder og håndholdt mobil under kørslen til kørsel over for rødt lys og cyklister, der kørte uden lys, fortæller politikommissær Mich Klausen.

Kontrollerne fandt sted i tidsrummet kl. 15 til 22 på Høegh Guldbergs Gade, Silkeborgvej, Langmarksvej, Vejlevej, Ribersgade og Allegade.

Mich Klausen peger på, at der ikke mindst er fokus på cyklister uden lys.

- Vi ser mange cyklister, der kører i skole og på arbejde uden lys på cyklerne, og vi er nået til den tid på året, hvor solen først står op efter kl. 8. Man risikerer at komme voldsomt galt afsted, hvis man bliver påkørt, pointerer Mich Klausen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce