Annonce
Horsens

42-årig kvinde sigtet for samleje med 12-årig dreng

En 42-årig kvinde sidder på fjerde måned varetægtsfængslet i en sag om samleje med barn under 15 år. Kvinden er sigtet for tre gange at have haft samleje med en dreng på 12 år og for at sendt erotiske billeder og videoer af sig selv til ham. Hun har erkendt forholdene, men nægter sig skyldig med begrundelsen, at hun troede, at han var 15 år. Arkivfoto
Kvinden har siddet varetægtsfængslet i tre måneder, siden forholdet til en 12-årig dreng fra Horsens blev opdaget i maj. Hun er sigtet for både overgreb og blufærdighedskrænkelse.

Horsens: En 42-årig kvinde er på fjerde måned varetægtsfængslet for at have haft sex med en lokal dreng på 12 år.

Kvinden blev anholdt 29. maj og blev dagen efter fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens.

Grundlovsforhøret blev ført for lukkede døre, men Horsens Folkeblad har fået aktindsigt i sigtelserne mod kvinden.

Her fremgår det, at hun har haft samleje og andet seksuelt forhold med den 12-årige dreng tre gange: to gange i Horsens og en gang på en adresse i Aarhus-området.

Det er sket to dage i træk, én gang den 24. maj, og to gange den følgende dag - dels om formiddagen, dels på et tidspunkt i løbet af aftenen eller natten.

Sendte nøgenfotos og seksuelle videoer

Kvinden er desuden sigtet for blufærdighedskrænkelse af den 12-årige dreng.

Ifølge politiets sigtelse sendte hun gennem otte måneder, fra oktober 2018 til maj 2019, et ukendt antal billeder og videoer af sig selv til drengen. På billeder og videoer viste hun sig nøgen frem og foretog forskellige seksuelle handlinger.

Under grundlovsforhøret erkendte kvinden, at hun havde haft samleje med drengen på de anførte datoer, og at hun havde sendt billeder og videoer til ham.

Men hun nægter sig skyldig i samleje med barn under 15 år, straffelovens paragraf 222, fordi hun troede, at drengen var 15 år, fremgår det af kendelsen fra grundlovsforhøret.

Fik frivilligt forlænget fængsling

Ved grundlovsforhøret blev hun varetægtsfængslet i fire uger, en kendelse hun kærede til Vestre Landsret, der dog stadfæstede byrettens kendelse.

Siden har siddet varetægtsfængslet, og torsdag gik hun frivilligt med til yderligere fire ugers varetægtsfængsling.

Det skete ved en skriftlig fremstilling i Retten i Horsens, oplyser politiets anklager Iben Degnbol.

Iben Degnbol tilføjer, at sagen fortsat kører for lukkede døre.

Det har derfor ikke været muligt at få oplyst relationen mellem kvinden og drengen, og hvorfor kvinden fortsat skal være varetægtsfængslet.

Straffelovens paragraf 222, som kvinden er sigtet efter, har en strafferamme på otte års fængsel.

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Nyt fra seriefodboldens verden

Leder

Leder: Tirsdag morgen går alting lidt hurtigere på hsfo.dk

Nye briller, ny frisure eller et slips, der matcher efterårets farver - de fleste af os trænger til at få vores "look", som det hedder på nydansk, forfrisket en gang imellem. Og det gælder såmænd også Horsens Folkeblads hjemmeside, www.hsfo.dk, som tusindvis af horsensianere - flere og flere - klikker ind på hver dag. Den tekniske stab, der designer hjemmesiden, har arbejdet længe og målrettet med en opdatering, og i morgen tidlig, tirsdag klokken 4, går det nye hsfo.dk så i luften. Helt synligt vil det være, at hjemmesiden har fået nyt design og nye skrifter - men opdateringen indeholder også en række tekniske forbedringer, som vil komme læserne til gavn. Først og fremmest er den nye hjemmeside endnu hurtigere med nyhederne end den nuværende. Nyhederne kommer hurtigere ud i verden, når vi på redaktionen trykker "offentliggør" - og hjemmesiden reagerer mere tjept, når du som læser klikker på artikler og/eller billeder. Det nye design gør det samtidig muligt for os at præsentere flere nyheder ad gangen, især for dem, der følger med på en pc. Den nye hjemmeside er naturligvis også tilpasset iPads og mobiltelefoner, men her sætter skærmstørrelsen en begrænsning for antallet af overskrifter. Det bliver nemmere at finde frem til dagens e-avis, hvor man kan bladre gennem siderne ligesom i den trykte avis. E-avisen får simpelthen en fast kasse på forsiden. Som noget nyt er det muligt at få en digital assistent - "hun" hedder Athena - til at læse nyhederne op. Det kan både være en fordel for dem, der måtte have svært ved at læse, og for dem, der for eksempel vil høre nyt, mens de kører bil. Endelig bliver det nemmere for læserne at udnytte og tilpasse vores nyhedsbreve, hvor man hver dag får en e-mail med de vigtigste overskrifter. Vi ved, at mange af jer, der læser den trykte avis, også følger med på nettet. Og vi håber og tror, at I vil synes godt om det nye hsfo.dk. Skulle der vise sig børnesygdomme - så tøv ikke med at kontakte redaktionen eller avisens Kundeservice. God fornøjelse i morgen klokken 4.

Annonce