Annonce
Horsens

400 på plads i Hatting: Fjernvarme udløste både knubbede ord og klapsalver

Spørgelysten var stor, da Hattinghallen lagde gulv til borgermøde tirsdag. Ca. 400 var på plads, da det gjaldt fjernvarmeplanerne for Hatting og Lund. Foto: Thomas Baden Sørensen

Skal - skal ikke? Udrulningen af fjernvarme til Hatting og Lund gav stor spørgelyst, da fjernvarme-boss og kommunen stillede op til orientering og debat midt i høringsfasen. Ca. 400 var mødt op i Hattinghallen.

Horsens: Fjernvarme er et hot emne.

I hvert fald blev der sat noget nær "tilskuerrekord" i Hattinghallen med ca. 400 fremmødte borgere fra primært Hatting og Lund, da Horsens Kommune og Fjernvarme Horsens i tirsdag lokkede med kaffe, hjemmebag og borgermøde med fremtidens varmeforsyning på dagsordenen.

Mange var med på en lytter - bl.a. borgmester Peter Sørensen (S) og Venstre-frontmand Martin Ravn - for hvad kommer tilslutningspligt og gravearbejde til at betyde for min bolig og ikke mindst pengepungen? Andre var flittige med spørgsmål til det panel, der aftenen forinden stod for skud om samme emne i Gedved: Fjernvarme Horsens-direktør Christian Niederbockstruck og Jens Heslop, direktør for teknik og miljø i kommunen.

Fjernvarme Horsens står på spring med en løsning for ca. 1300 potentielle kunder i Hatting og Lund. Området er vitalt for bl.a. planerne om at udnytte overskudsvarme fra Hamlet Protein. Uden opbakning, ingen ledningsføring og dermed heller ingen udnyttelse af de enorme mængder varme, der lige nu mest er til glæde for gråspurvene, som Jens Heslop beskrev det.

Ingen kan tvinges til at sige ja til fjernvarme, men der er politisk opbakning til tilslutningspligten, der betyder, at man skal have en gyldig grund til at sige nej uden at skulle erlægge den faste fjernvarmeafgift. Bl.a. folkepensionister kan sige nej, men sælges "skuret", som en fremmødt pensionist sagde, er der afgiftspligt til den nye ejer.

Annonce

Brødtekst

Fjernvarme i Hatting og Lund

Hatting har 600 potentielle kunder - med tidligste tilslutning i 1. kvartal 2021.

Lund har 717 potentielle kunder - med tidligste tilslutning i 4. kvartal 2021.

Prisen på tilslutning og installation er egentlig 45.550 kr., men der er - som i de øvrige etaper - en rabat på 20.000 kr., hvis man siger ja inden for et år efter, at gravearbejdet på ens vej er påbegyndt.

Fjernvarmeudrulningen er i høring frem til 15. oktober.

Der er politisk flertal i byrådet for tilslutningspligt til fjernvarme - også selv om den pligt sløjfes fra 1. januar 2019 som følge af en folketings-beslutning.

Kilde: Bl.a. oplægget fra Fjernvarme Horsens og Horsens Kommune

Hvad koster det? Er jeg tvunget med? Slipper jeg, når jeg er folkepensionist? Mange søgte svar om fremtidens varmeforsyning. Foto: Thomas Baden Sørensen

Ingen går fra hus og hjem

Det blev fra scenen flere gange slået fast, at Fjernvarme Horsens er brugernes forstået på den måde, at der ikke skal genereres overskud. Plus på bundlinjen skal tilbage til andelshaverne i form af lavere priser.

- Men hvad så, hvis I har underskud?

- Ingen kommer til at gå fra hus og hjem, hvis vi brænder ned eller går konkurs. Ingen hæfter for mere end indskuddet, slog Christian Niederbockstruck fast. Både han, Heslop og et par af kritikerne høstede klapsalver undervejs i mødet.

Minus på bundlinjen vil typisk betyde en opjustering i forbrugspriserne - ikke den faste afgift, sagde han endvidere.

Fjernvarme i Horsens

Hatting, Lund og Gedved er sidste etape i den store udrulning af fjernvarme, som blev sat politisk på skinner af det forrige byråd i 2015.

Samlet er målet 10.700 nye forbrugere i Horsens og omegn. 7100 af dem er allerede tilmeldt, lød status tirsdag på mødet i Hatting, og ca. 2000 af dem modtager fjernvarme i dag.

Der er 8500 "gamle" fjernvarmekunder i Horsens-området.

Horsens er sidste - eller i hvert fald et af de sidste - store bysamfund i Danmark uden bred fjernvarmeudrulning.

Ca. 1,7 mio. husstande - 2/3 af samtlige i Danmark - har fjernvarme.

Kilde: Oplægget fra Fjernvarme Horsens og Horsens Kommune

Biomasseanlægget hos Fjernvarme Horsens. Udrulningen af fjernvarme fortsætter - senest var der borgermøde om sagen i Hatting tirsdag aften. Foto: Morten Pape

- Hvorfor så kompliceret?

Et par repræsentanter fra andelsboligforeninger i Hatting og Lund udtrykte en grad af frustration over bureaukratiet i processen.

- Hvorfor skal det være så kompliceret? Når vi får et brev om fjernvarme, er vi én juridisk enhed, men når vi skal svare, er det hver eneste andelshaver, der skal udfylde skemaer og svare. Kig lige på det, lød opfordringen.

- Juraen er svær - det er desværre kompliceret, bl.a. pga. andelsboligforeningers vedtægter. Vi hjælper, så godt vi kan, sagde Christian Niederbockstruck.

En tilhører fra Gedved gjorde det klart, at hun ikke er interesseret i fjernvarme.

- Fjernvarmen kommer først til os i 2022, og så skal vi installere en anden energikilde allerede inden 26. november. Det er ubegribeligt, sagde hun.

Jens Heslop svarede bl.a., at det havde været kendt stof siden 2015, og at Gedved ikke var anderledes stillet end alle andre områder.

26. november er datoen for det byrådsmøde, der ventes at resultere i en blåstempling af projektet. Med en "anden energikilde" menes, at man har ret til fritagelse, "hvis man har over 50 procent vedvarende energi færdiginstalleret i ejendommen".

En repræsentant fra Dansk Gas Distribution havde ordet et par gange - nøjagtig som mandag i Gedved - og han plæderede for en billigere naturgas-løsning. Christian Niederbockstruck gik til modangreb på beregningerne, der var brugt til at sammenligne fjernvarme og gas.

Det fik Jens Heslop til at konkludere:

- Gå til en neutral rådgiver, inden du beslutter dig.

Borgermødet i Hatting var det sidste inden høringsfristens udløb.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Danmark

Live: Antallet af test ligger under ambitionen - årsagen er færre henvisninger lyder det fra regionerne

Horsens

Buketten erstatter festen og blomsterne bringes ud i bilen: Alternative løsninger hitter i havecentrene

Annonce