Annonce
Hedensted

40 nye p-pladser ved rådhuset

Hedensted Kommune har etableret en ny grusparkeringsplads ved rådhuset. Foto: Camilla Bo Krefeld
Annonce

Hedensted: Et længerevarende problem med mangel på p-pladser ved rådhuset i Hedensted har fundet sin løsning. Hedensted Kommune har netop udvidet parkeringsarealet med omkring 40 pladser, således at der er bedre plads til både ansatte og gæster.

- Presset på parkeringspladserne ved rådhuset er øget de seneste år, og det har betydet, at mange har parkeret på Mindevej til stor gene for blandt andet busser. Derfor var det nødvendigt, at vi fik flere p-pladser, fortæller borgmester Kasper Glyngø (S).

De nye parkeringspladser ligger på hjørnet af Mindevej og Stationsvej, hvor kommunen for nogle år siden overtog en saneringsmoden ejendom. Den er siden revet ned, og nu er der altså anlagt grusparkering.

Det har kostet i alt 145.000 kr. at anlægge parkeringspladsen, og pengene er fundet dels ved at sælge to parkeringspladser på arealet til en privat ejendomsudvikler, dels ved et videresalg af en grund på Ølholm Bygade.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Er der en ledig plads i din boble?

Annonce