Annonce
Debat

3F svarer folketingsmedlem fra Vejle: Hent arbejdskraft hos vores egne ledige og i Europa

Martin Jensen. Pressefoto

Læserbrev: Hvorfor tage til Filippinerne for at hente arbejdskraft, når vi har 80.000 ledige herhjemme og 14,2 millioner ledige i Europa?

Det spørgsmål må vi sende til Niels Flemming Hansen, folketingsmedlem og beskæftigelsesordfører for Det Konservative Folkeparti, som her i avisen for et par uger siden slog til lyd for, at det skal være nemmere for virksomhederne at hente billig arbejdskraft i lande uden for EU ved at sænke beløbsgrænsen (læserbrevet "Nu må regeringen og finansminister Nicolai Wammen vågne op", red.)

Vi er med på, at mange virksomheder i dag har udfordringer med at finde kvalificeret arbejdskraft. Det gælder især inden for det offentlige, hvor der mangler hænder i ældreplejen og i sundhedssektoren. Det gælder også inden for byggebranchen, hvor dygtige håndværkere er en mangelvare, mens efterspørgselspresset inden for restauration- og hotelbranchen er på vej ned i disse måneder, hvor omikron desværre lægger landet lidt i dvale.

Annonce

Vi mener, at virksomhederne skal blive meget bedre til at søge arbejdskraft blandt vores egne ledige og i Europa, hvis de mangler folk. Vikar- og rekrutteringsbureauet JKS opretter f.eks. næste år kontor i Rumænien for at hente ledig arbejdskraft til de danske virksomheder.

Der er altså - trods påstand om det modsatte - masser af arbejdskraft at hente i Europa. De ledige europæere skal selvfølgelig ansættes i Danmark på overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår, men virksomhederne kan som JKS hente dem helt uden irriterende regler og bureaukrati. Det er bare med at komme i gang.

Samtidig må vi understrege, at vi fortsat har mange ledige herhjemme, som gerne vil have et job. Nogle ledige har brug for korte kurser og uddannelse for at kunne bestride de ledige jobs, men det bør virksomhederne investere i netop nu, hvor økonomien buldrer derudaf med store overskud til ejerne.

Lad os minde virksomhederne om, at de gennem 20 år har forsømt at investere i deres egen arbejdskraft ved at undlade at oprette lærepladser til de unge, der tager en erhvervsuddannelse.

Martin Jensen og Søren Heisel

Lad os minde virksomhederne om, at de gennem 20 år har forsømt at investere i deres egen arbejdskraft ved at undlade at oprette lærepladser til de unge, der tager en erhvervsuddannelse.

Nu må det være på tide at investere i den fremtidige arbejdskraft i stedet for at trygle om billig arbejdskraft fra den anden side af jordkloden.

I 3F er vi kun interesseret i at hjælpe virksomhederne med at finde kvalificeret arbejdskraft. Men vi vil stærkt advare mod at åbne for adgangen til billig arbejdskraft fra Asien, Afrika eller Sydamerika. Det vil presse de danske murere, tømrere eller rengøringsassistenter på både løn- og arbejdsvilkår, og det skal vi ikke være en del af i Danmark.

Lad os få flere af vores egne ledige ind på arbejdsmarkedet, og lad os gå mere seriøst til værks med at hente arbejdskraft i Europa på danske løn- og arbejdsvilkår. Så vil vi kunne løse virksomhedernes udfordringer med mangel på arbejdskraft.

Søren Heisel. Pressefoto
Annonce
Horsens For abonnenter

Gittes varmeregning er steget med over 150 procent: Vores økonomi er en lille smule stram lige nu...

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Peter Sørensen sår tvivl om parkeringshus ved banegården efter skrotning af plan for godsbaneareal - Martin Ravn er helt tryg

Horsens For abonnenter

Stor jordhandel sender årelange forberedelser til nyt boligområde i papirkurven

Brædstrup

De ældre skal i bevægelse: Nu kommer der gode gåstier i skoven

Erhverv

Kom med indenfor - de planlægger åbning til marts og er i fuld gang med at gøre tidligere Hekkenfeldt til et nyt gå i byen-sted

USA slår alarm: Rusland kan angribe Ukraine når som helst

Brev fra Borgen For abonnenter

Flot balance mellem det højtidelige og det folkelige: Dronningen fortjener at blive fejret

Horsens

Coronasmitten buldrer afsted i Horsens: Over 500 smittede det seneste døgn

Odder

Rema-direktør er ude med hård kritik: - Jeg har aldrig mødt en så utroværdig og uvederhæftig person som ham

For abonnenter

Klokken 11.50 i går døde Knud-Erik Dam - han besluttede det selv og så frem til det

Hedensted

To efterskoler er blevet væltet bagover af coronasmitte: Det eksploderede hen over weekenden

Hedensted For abonnenter

65-årige Allan er veteran i byrådet, men pakkedrenglageret: - Jeg er lige ved at tro, jeg er den yngste

Erhverv

Overvældende interesse: Her vil John Arne bygge nyt padelcenter med fire baner

Annonce