Annonce
Danmark

3F i faglig konflikt med 20 virksomheder under KA på ét år: Kræver, de skifter til 3F-overenskomst

Karsten Høgild, direktør i Kristelig Arbejdsgiverforening, mener at 3F udsætter foreningen for unfair konkurrence for at skabe monopol. Arkivfoto: Jesper Voldgaard
Medlemmerne af Kristelig Arbejdsgiverforening føler enorm afmagt, når 3F kræver overenskomst. Direktør mener, at 3F er ved at skabe monopol på området.

DANMARK: Bare i år er 20 medlemsvirksomheder på bygge- og anlægsområdet hos Kristelig Arbejdsgiverforening blevet konfliktet af 3F, der kræver, at de skal udskifte KA-overenskomsten med en overenskomst hos 3F. Det sker, selvom en overenskomst hos Kristelig Arbejdsgiverforening i arbejdsretlig forstand regnes som en fuldgyldig overenskomst.

- Vores medlemmer er totalt uforstående overfor det, når de allerede har en overenskomst, og at en organisation kan komme og tvinge dem, siger Karsten Høgild, direktør i Kristelig Arbejdsgiverforening.

Men det kan 3F - og ganske lovligt. Fagforbundet kan konflikte sig til en overenskomst hos virksomheder, der står udenfor Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening, hvilket Kristelig Arbejdsgiverforening gør. Det sikrer den danske model. For Kristelig Arbejdsgiverforening er det vigtigere at en virksomhed er overenskomstdækket, end hvor den er overenskomstdækket.

Men når 3F dukker op med et krav om at virksomheder skal skifte overenskomst, er det kilde til stor frustration. I en konflikt er der risiko for, at virksomheden knækker halsen og må dreje nøglen om.

- Vores medlemmer føler en enorm afmagt og føler sig tvunget til at skrive under på en aftale med 3F. Vi prøver at råde og vejlede, men det er ikke os, der skal spille hasard med virksomheden. Det er virksomheden selv, der skal bestemme, hvor langt de vil gå, forklarer Karsten Høgild.

Typisk vælger virksomhederne at skrive under på en tiltrædelsesoverenskomst med 3F for at få ro. Kristelig Arbejdsgiverforening tilser, om alt er gået fuldstændig lovligt til, og er der det mindste tvivl, tages sagen i Arbejdsretten.

Historisk set har Kristelig Arbejdsgiverforening haft bygge-anlægsområdet som et stort fagområde. Men det er faldende på grund af 3F.

- Det er vi kede af, for det er et vigtigt område at tilbyde overenskomst til, konstaterer Karsten Høgild, der også bemærker, at 3F svækker den styrke, som Kristelig Arbejdsgiverforening har på området.

- På andre områder har vi en konkurrencelovgivning, men det er undtaget på arbejdsmarkeds-området. Det gør, at 3F kan opnå monopol, og det er unfair, mener Karsten Høgild.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest. Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem. Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs. Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes. Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid. Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl. Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Annonce