Annonce
Horsens

39-årig sigtet for vold efter sammenstød med bekendt på Emilies Plads

Arkivfoto: Michael Bager
To mænd på 39 år kom mandag aften op at slås ved den enes bopæl midt i Horsens. Slagmålet endte med, at den ene blev sigtet for vold.
Annonce

Horsens: En 39-årig mand fra Horsens blev mandag aften anholdt og sigtet for vold, efter han tidligere på aftenen var i slagsmål med en anden 39-årig mand på Emilies Plads i Horsens. I forbindelse med slagsmålet blev offeret bl.a. sprøjtet i ansigtet med en peberspray.

De to mænd kender hinanden i forvejen, oplyser politikommissær Mich Klausen fra Sydøstjyllands Politi.

- De mødtes på Emilies Plads, hvor den forurettede bor. Den sigtede kaldte sin bekendte ned på gaden, hvor de havde en kontrovers. Der blev bl.a. anvendt en peberspray, som den ene mand blev ramt af. Den forurettede stak af, men blev indhentet af sin overfaldsmand, og de to mænd kom i håndgemæng og tumlede rundt på jorden, fortæller Mich Klausen.

Efter sammenstødet gik de to mænd tilbage til Emilies Plads, og den 39-årige nu sigtede kørte fra stedet, mens den anden mand kontaktede politiet.

- Vi var ret massivt til stede dernede i et stykke tid, fordi det så ret voldsomt ud. Der var en del blod på gaden, men det viste sig, at den 39-årige var sluppet med skader på sin ene albue, fortæller Mich Klausen.

Det lykkedes efter kort tid politiet at finde frem til den mand, som den 39-årige udpegede som gerningsmanden.

- Han blev anholdt, sigtet for vold og siden løsladt igen, fortæller Mich Klausen.

Han oplyser, at politiet endnu ikke har oplysninger om, hvad uenigheden mellem de to mænd skyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

HIC henter stor amerikaner

Horsens For abonnenter

Egebjerg stod til et fald i indbyggertal: Derfor endte det med en stigning på 44 procent

Annonce